Efter briterne forlod EU-samarbejdet, tæller Unionen nu 27 medlemslande. Der er dog også såkaldte ”kandidatlande”, som er i en proces af at blive EU-medlemmer. Det nyeste medlemsland er Kroatien, som tiltrådte EU i 2013. Det var det første ud af syv lande på Vestbalkan til at blive medlem, og de resterende seks er stadig på ”ventelisten”: Montenegro, Serbien, Albanien, Nordmakedonien, Kosovo og Bosnien & Hercegovina. Derudover er Tyrkiet også at finde på listen. I dette blogindlæg får du svar på, hvordan optagelsesprocessen ser ud, hvad der sker med forhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien samt Kommissionens nye forslag til optagelsesprocessen.
Optagelsesprocessen:
Det første skridt i optagelsesprocessen er at ansøgerlandet søger om EU-medlemskab, som Kommissionen bagefter vil præsentere sin holdning til. Dernæst skal EU’s medlemslande med enstemmighed godkende landet som kandidatland ud fra landets svar på de 3000 spørgsmål, som bliver stillet det. Efter landet er blevet kandidatland, er der en række krav, som landet skal leve op til, før optagelsesforhandlingerne kan begynde, hvilket medlemslandene godkender ved enstemmighed. Når medlemslandene har givet grønt lys, skal EU-Kommissionen indlede forhandlingerne med kandidatlandet, hvor målet er, at landet implementerer forskellig EU-lovgivning. I disse forhandlinger skal der lukkes 35 såkaldte ”kapitler”. Disse kapitler er forskellige krav, som kandidatlandet skal opfylde. Når forhandlingerne er ovre, skal Kommissionen vurdere, om landet er klar til at blive optaget i Unionen. Efter denne vurdering er det medlemslandene, som enstemmigt skal beslutte, om forhandlingerne er færdige. Europaparlamentet skal også godkende dette. Efter godkendelsen fra de to institutioner skal kandidatlandet og medlemslandene underskrive optagelsestraktaten og dernæst ratificere denne. Og således er kandidatlandet blevet et fuldbyrdet medlemsland.
Forløbet med Albanien og Nordmakedoniens ansøgninger:
Albanien ansøgte om EU-medlemskab i 2009 og blev kandidatland i 2014. Nordmakedonien søgte om medlemskab i 2004 og blev kandidatland i 2005. Lige siden har landet ikke kunne indlede tiltrædelsesforhandlinger grundet den såkaldte ”navnekonflikt” med Grækenland. Nordmakedonien, der tidligere blot hed Makedonien, skiftede navn i februar 2019 som følge af grækernes utilfredshed over, at Makedonien også er et navn på en græsk region. I juni 2018 blev Rådet enige om, at der eventuelt kunne indledes tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. I oktober 2019 mødtes EU’s stats- og regeringschefer så til det topmøde, hvor de skulle diskutere, hvorvidt EU burde starte optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, som Kommissionen havde anbefalet. En sådan beslutning skal træffes enstemmigt blandt medlemslandene, og på dette topmøde blokerede Frankrig, Danmark og Holland for dette. Den franske præsident, Emmanuel Macron, krævede, at optagelsesprocessen blev opdateret, før han kunne beslutte, om der skulle indledes optagelsesforhandlinger. Efter topmødet udgav Frankrig tilmed et uofficielt dokument med udvidelsesforslag, og Kommissionen lovede i denne ombæring at præsentere sine egne forslag i starten af 2020.
Nye optagelsesprocesforslag:
Onsdag d. 5 februar 2020 præsenterede EU’s kommissær for naboskab og udvidelse, Olivér Várhelyi, Kommissionens nye forslag til optagelsesprocessen. Kravene til kandidatlandet i processen ændres ikke, men optagelsesforhandlingernes struktur skal opdateres. Blandt Kommissionens forslag er bl.a., at EU’s grundlæggende værdier skal fylde meget mere i forhandlingerne, hvilket konkret vil sige, at det er det område, som indleder og slutter forhandlingerne. I dette forslag ligger der også en idé om, at jo hurtigere ansøgerlandet opfylder EU’s grundlæggende værdier, jo hurtigere vil forhandlingerne også gå. Et andet forslag er medlemslandenes nye mulighed for at pause forhandlingerne på bestemte punkter eller helt stoppe forhandlingerne, hvis kandidatlandet udvikler sig på en, i EU's øjne, uhensigtsmæssig måde. Der er også i forslaget mulighed for, at man kan genåbne eller starte forfra med forhandlingerne af kapitler, som allerede var lukkede. Kommissionen foreslår desuden, at kapitlerne inddeles i seks overordnede temaer, således at kandidatlandet har mulighed for at forhandle alle kapitler i ét tema på samme tid. Dog gælder det stadig, at forhandlingerne starter og slutter med kapitlet om EU’s grundlæggende værdier. De seks temaer er: Grundlæggende værdier, det indre marked, konkurrenceevne og inkluderende vækst, grøn dagsorden og bæredygtig tilknytning, ressourcer, landbrug og samhørighed samt udenrigsforbindelser. De nye forslag til optagelsesprocessen er en del af EU’s samlede strategi for at indlemme Vestbalkan i EU. I foråret 2020 kommer Kommissionen nemlig også til at præsentere en økonomisk plan og en investeringsplan for det samlede Vestbalkan. Dette sker inden Vestbalkantopmødet, som finder sted i maj i Zagreb. Det næste skridt i forhandlingerne mellem EU og Albanien og Nordmakedonien er, at medlemslandene på et topmøde i marts igen skal diskutere, hvorvidt de ønsker at begynde optagelsesforhandlingerne. Både Kommissionen og flere medlemslande har kraftigt opfordret til, at Rådet samlet beslutter at lade forhandlingerne begynde.
Comments