top of page
Victoria Brohus

Retsstatskonflikten i EU: EU’s grundlæggende værdier og artikel 7-proceduren

Retsstaten har de seneste år udgjort en større og større kilde til konflikt i EU-samarbejdet. Der er uenigheder om, hvorvidt medlemslande har pligt til at overholde EU’s traktatbestemte værdier eller ej, eller om medlemslande bør have ret til sin egen politiske og retlige kultur. Det diskuteres også, hvad EU kan og bør kunne stille op med lande, som overtræder EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincipperne. I denne serie om ”Retsstatskonflikten i EU” ser vi nærmere på EU’s værdier og kontrolmekanismer, der kan igangsættes i tilfælde af, at medlemslande ikke overholder disse værdier samt situationen i Polen og Ungarn, som EU har indledt artikel 7-procedurer mod.



Artikel 2 i EU-traktaten

EU’s grundlæggende værdier er beskrevet i artikel 2 i Traktaten om Den Europæiske Union (i daglig tale den mere mundrette; Lissabontraktaten), hvor der står:


Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.


Artikel 7-proceduren

Artikel 7-proceduren er den mest alvorlige af EU’s kontrolmekanismer, da den kan ende med f.eks. at fratage et medlemsland, der overtræder EU’s grundlæggende værdier, dets stemmeret i Ministerrådet. En artikel 7-procedure kan indledes på to måder.


Den første måde er beskrevet i artikel 7, stk. 1. Her kan Rådet konstatere, at der er en risiko for, at et land overtræder EU’s værdier. Denne første procedure kan foreslås igangsat af en tredjedel af medlemslandene, Europa-Parlamentet eller Kommissionen, og en igangsættelse af proceduren kræver fire-femtedeles flertal i Ministerrådet samt godkendelse i Europa-Parlamentet.


Den anden måde er beskrevet i artikel 7, stk. 2. Her vurderer Ministerrådet, at medlemslandet allerede har overtrådt EU’s grundlæggende værdier, og en tredjedel af medlemslandene eller Kommissionen kan foreslå at indlede proceduren. Igangsættelse vedtages med enstemmighed i Det Europæiske Råd (hvor stats- og regeringslederne sidder) samt godkendelse af Europa-Parlamentet. Modsat den forrige procedure kræver det altså enstemmighed blandt medlemslandenes regeringsledere, undtagen det land proceduren er indledt mod, hvilket alt andet lige vanskeliggør en beslutning om at igangsætte denne procedure.


Hvis proceduren i artikel 7, stk. 2 er gennemført, bestemmer artikel 7, stk. 3, at Ministerrådet med kvalificeret flertal kan beslutte at fratage det pågældende medlemsland nogle af landets rettigheder som EU-medlemsland. Dette kunne f.eks. være landets stemmeret i Ministerrådet eller begrænsning af landets adgang til EU-midler.


Artikel 7-procedurer mod Polen og Ungarn

Det er kun artikel 7-proceduren efter stk. 1, som er blevet igangsat. Dette er sket to gange; over for Polen som Kommissionen igangsatte den 20. december 2017 i et såkaldt begrundet forslag, og over for Ungarn af Europa-Parlamentet med den såkaldte Sargentini-rapport fra april 2018. Rådet er dog endnu ikke nået til enighed om den videre proces. Grunden til, at proceduren efter stk. 2 og dermed stk. 3 ikke er indledt, er, at dette kræver enstemmighed blandt stats- og regeringslederne, og Polen og Ungarn har begge meddelt, at de ikke vil stemme for sanktioner mod hinanden.


Læs mere

Comments


bottom of page