top of page
Victoria Brohus
17. nov. 2021

Retsstatskonflikten i EU: Artikel 7-procedure mod Polen

Retsstaten har de seneste år udgjort en større og større kilde til konflikt i EU-samarbejdet. Der er uenigheder om, hvorvidt medlemslande har pligt til at overholde EU’s traktatbestemte værdier eller ej, eller om medlemslande bør have ret til sin egen politiske og retlige kultur. Det diskuteres også, hvad EU kan og bør kunne stille op med lande, som overtræder EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincipperne. I denne serie om ”Retsstatskonflikten i EU” ser vi nærmere på EU’s værdier og kontrolmekanismer, der kan igangsættes i tilfælde af, at medlemslande ikke overholder disse værdier samt situationen i Polen og Ungarn, som EU har indledt artikel 7-procedurer mod.


Kommissionens igangsættelse af proceduren

Den 20. december 2017 foreslog EU-Kommissionen for første gang nogensinde at indlede en artikel 7-procedure mod et medlemsland. Proceduren er EU’s tungeste værktøj mod medlemslande, der overskrider EU’s grundlæggende værdier. Hvis der opnås et flertal i EU’s Ministerråd for at indlede proceduren, kan det pågældende land ende med at blive pålagt økonomiske sanktioner eller at få frataget sin stemmeret i Ministerrådet. I 2017 foreslog Kommissionen således at indlede en artikel 7-procedure mod Polen, som de mener, ikke overholder EU’s værdier. Kritikpunkterne mod Polen præsenterede Kommissionen i en såkaldt begrundet udtalelse, som EU’s institutioner skal udarbejde, når de foreslår at påbegynde denne procedure. Kommissionen er primært bekymret for retsstatsprincipperne i Polen og peger på de seneste års reformer af det polske retssystem, som Kommissionen ikke mener flugter med EU’s grundlæggende værdier.



Hvorfor mener Kommissionen, at Polen overskrider EU’s værdier?

Det polske parlament havde i 2016 (året inden Kommissionen indledte proceduren) vedtaget seks love om den polske forfatningsdomstol. Efter Kommissionens overbevisning underminerer disse love forfatningsdomstolens legitimitet og uafhængighed. Dertil mener Kommissionen, at “polske loves overensstemmelse med forfatningen ikke længere kan sikres effektivt” (s. 20 i Kommissionens begrundede udtalelse). Derudover har Polen nedsat pensionsalderen for dommere og givet justitsministeren beføjelse til at forlænge dommeres embedsperiode. Denne kompetence, som justitsministeren har, bringer princippet om at dommeres uafsættelighed i fare. Princippet om at beskytte dommere mod afskedigelse og forflyttelse er ifølge EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørende for at sikre domstolenes uafhængighed (s. 22 i den begrundede udtalelse). Justitsministeren er tilmed ikke bundet af bestemte kriterier i sin vurdering, og dette påvirker dommeres uafhængighed negativt, da de dommere, der er regeringsvenlige får lov at blive, og dem der ikke er, tvangspensioneres, lyder kritikken.


Hvad siger Polens premierminister, Mateusz Morawiecki?

Efter Kommissionens aktivering af artikel 7 udtalte den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, at det polske retssystem har store fejl, og at landets konservative regering ved valget i 2017 fik mandat til at reformere det. Han tweetede også i denne forbindelse, at “reformerne i retssystemet er dybt nødvendige. Dialogen mellem Kommissionen og Warszawa bliver nødt til at være både åben og ærlig. Jeg tror på, at Polens suverænitet og idéen om et Forenet Europa kan forenes.”


Hvad er status på proceduren og retsstatssituationen i Polen?

Efter Kommissionen indledte artikel 7-proceduren mod Polen, erklærede et flertal af Europa-Parlamentet sig i marts 2018 enige i Kommissionens forslag om at igangsætte proceduren. Siden Kommissionens begrundede udtalelse er der løbet meget vand i åen i Polen. Bl.a. har flere kommuner og regioner i Polen erklæret sig som såkaldte LGBT-frie zoner. Dette betyder, at LGBT-personer ikke kan udtrykke deres kærlighed offentligt i disse områder. Kommissionen har truet med at trække den økonomiske støtte til disse byer, hvis ikke de trækker erklæringen tilbage. I skrivende stund har en håndfuld kommuner trukket titlen som LGBT-fri zone tilbage. Den polske forfatningsdomstol har desuden i oktober 2021 truffet en afgørelse, der siger, at polsk ret står over EU-ret på retsstatsområdet. Som reaktion på denne dom lovede kommissionsformand, Ursula von der Leyen, Europa-Parlamentet i forbindelse med en debat med Mateusz Morawiecki, at EU vil tage ét af sine kontrolværktøjer i brug mod Polen. Hun sagde, at dette værktøj kunne være artikel 7-proceduren, traktatbrudsproceduren eller den nye kondinationalitetsmekanisme, som kobler et lands modtagelse af EU-midler sammen med dets overholdelse af retsstatsprincipperne. Dette lovede von der Leyen altså Europa-Parlamentet, men der er dog ikke sket mere i artikel 7-proceduren. Dette skyldes, at Ministerrådet ikke har kunnet mestre et flertal på fire-femtedele, som det kræver for formelt at kunne indlede proceduren.


Læs mere

Comments

bottom of page