Corona-krisen har nu raseret i mange måneder, og konsekvenserne er store og mange. Især økonomien lider under pandemien, hvilket bl.a. ses ved, at EU’s BNP i 2021 står til at blive 3% mindre end i 2019, ifølge tal fra Tænketanken EUROPA. For at komme de nødlidende økonomier i EU til undsætning har Kommissionen præsenteret en genopretningsplan med en genopretningsfond samt et budgetudspil til EU’s syvårige rammebudget (”Flerårige Finansielle Ramme”, FFR), der løber fra 2021-2027. Kommissionens plan var et par uger forsinket, og Frankrig og Tyskland nåede faktisk at fremlægge en plan inden, som Kommissionen har ladet sig inspirere af. I det fransk-tyske forslag skulle der optages fælles lån for 500 mia. euro, der skulle gives i direkte tilskud til de hårdt ramte lande i EU uden tilbagebetaling af de modtagne støttebeløb. I det følgende vil jeg gennemgå de centrale dele af Kommissionens udspil og finansieringen samt belyse nogle af de reaktioner, der er kommet fra de forskellige medlemslande.
Genopretningsfonden og finansiering:
Kommissionens plan har fået navnet ”Next Generation EU”, fordi udspillet, ifølge Kommissionen, skal sikre et stærkt fremtidigt EU, som kommer helskindet igennem krisen, og som er forberedt på eventuelle fremtidige sundhedskriser. Planens navn henviser også til Kommissionens overordnede prioriteter samt fokus på den unge generations bekymringer og mærkesager. Derfor foreslår Kommissionen også et budgetudspil og finansieringskilder, som bl.a. fremmer den grønne og digitale omstilling.
I ”Next Generation EU” skal genopretningsfonden være på 750 mia. euro (5.600 mia. kr.). Af dette beløb bliver 500 mia. euro (3.700 mia. kr.) direkte tilskud til de nødlidende medlemslande, mens 250 mia. euro (1.900 mia. kr.) bliver lån. Dette beløb på 750 mia. euro lægges oven i det syvårige budget, og dermed foreslår Kommissionen altså et væsentligt større budget end tidligere præsenteret. Alle lande ville kunne få del i fondens midler, men det er især Italien og Spanien, som de hårdest ramte lande, der vil få del i støtten. Finansieringen skal ske ved, at Kommissionen låner penge på finansmarkederne på vegne af alle medlemslandene, og dermed hæfter EU samlet for den gæld, der bliver stiftet. Denne finansieringskilde er valgt, fordi Kommissionen vurderes til at have gode betingelser for at låne i kraft af deres kreditværdighed som et samlet EU. Man oplevede desuden, at renten faldt betydeligt, efter det fransk-tyske forslag blev præsenteret, og derfor har det en vis økonomisk effekt på finansmarkederne, når EU-landene går ud og lover store beløb. Lånene er tidsbegrænsede til at blive optaget i perioden 2021-2024, og for at kunne optage disse lån skal der vedtages nye regler, for hvor meget gæld der må stiftes i EU, som dernæst skal ratificeres i medlemslandene. Kommissionens plan er, at lånet skal løbe over 30 år, og at EU først skal begynde at afbetale på lånet fra år 2028, når den nye budgetperiode begynder. Men Kommissionen har ikke planer om, at hele gælden skal betales af medlemslandene alene. Der skal derimod indføres nye EU-indtægtskilder i form af skatter og afgifter. Der er bl.a. kommet forslag som en skat på tech-giganters reklameomsætning, en Co2-grænseskat, en plastikskat og en udvidelse af kvotehandelssystemet til også at omfatte skibsfart og luftfart.
Det syvårige budget (FFR):
I planen foreslår Kommissionen, at den næste FFR bliver på 8.200 mia. kr., og 13. 800 i alt med genopretningsfonden. Blandt posterne på budgettet er krisehjælp til de hårdest Corona-ramte regioner, udviklingspolitik, grøn omstilling, innovation, udvikling af landdistrikter, samhørighedsmidler, migration og grænser, en opgradering og forøgelse af EU’s kriseberedskabslager ”rescEU” samt et nyt sundhedsprogram, ”EU4Health”. Sundhedspolitikken er en såkaldt national kompetence, og derfor er EU’s sundhedspolitiske handlemuligheder normalvis begrænsede, men i lyset af Covid-19-pandemien har Kommissionen valgt at udbygge sundhedssamarbejdet i EU betydeligt. Af konkrete tiltag foreslår Kommissionen at oprette diverse investeringsinstrumenter, et solvensstøtteinstrument samt styrke både Solidaritetsfonden og Globaliseringsfonden samt InvestEU. Finansieringen til budgettet uden genopretningsfonden skal komme fra de almindelige indtægtskilder, som er moms, told og medlemslandenes egne bidrag, mens genopretningspengene skal lånes af Kommissionen og tilbagebetales med førnævnte nye skatter.
Reaktioner fra medlemslandene:
Forslaget har mødt positiv respons fra de sydeuropæiske lande samt Frankrig. Den såkaldte ”Sparebande”, som primært udgøres af Danmark, Sverige, Holland og Østrig, er mindre begejstret. Modsat Frankrig og Tyskland, havde Sparebanden (også kaldt ”de sparsommelige fire” eller ”the frugal four”) ikke fremlagt en plan inden Kommissionens forslag, men blot et A4-sides langt dokument med budskabet om, at de ikke ønskede fælles gældshæftelse i EU. Derfor er gruppen også drilsk blevet kaldt ”the silent four”. Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, som agerer som Sparebandens talsperson, udtalte i et interview med Politico, at han var positiv stemt over for, at fonden var tidsbegrænset, og at den dermed ikke blev en trædesten for en reel transferunion. Nu begynder forhandlingerne så, og der skal helt sikkert diskuteres betingelser for tilskud, størrelsesforholdet mellem lån og tilskud samt budgettets størrelse og de nationale rabatter, som Sparebanden også har krævet i budgetforhandlingerne. Ifølge Kommissionens tidsplan skal der være opnået enighed i Rådet om både budgettet og genopretningsfonden i juli, og så skal Europaparlamentet hen over sommeren diskutere Kommissionens forslag om at låne på vegne af medlemslandene. Inden årets udgang skal man nå til enighed i EU’s institutioner, og så skal de nationale parlamenter ratificere de nye regler om, at Kommissionen kan låne disse milliardbeløb på EU’s vegne.
Kilder:
- Euronews.
- Tænketanken EUROPA.
- Folketingets EU-Oplysning.
- Altinget.
- Europa-Kommissionen.
Comments