Klimakrisen er én af vor tids største kriser. Europaparlamentet erklærede i november 2019 en klima- og miljønødsituation, og EU’s medlemslande har et fælles mål om at gøre Unionen klimaneutral i 2050. Derfor har Kommissionen præsenteret den såkaldte European Green Deal (Den Europæiske Grønne Pagt), som indeholder klimahandling på en lang række områder. Den Grønne Pagt er ikke vedtaget endnu, men forhandles i øjeblikket bl.a. i forbindelse med det syvårige rammebudget. Medlemslandene er mildt sagt splittede, når det kommer til klimaspørgsmål. De nordeuropæiske lande ser store økonomiske gevinster ved den grønne omstilling, mens de østeuropæiske lande er mere skeptiske og frygter for deres industriers overlevelse, hvis de skal forpligte sig på bestemte klimamål.
I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad Green Deal-pakken indeholder, hvordan Kommissionen foreslår, den skal finansieres samt hvordan forhandlingerne om Den Grønne Pagt har forløbet.
Hvad indeholder European Green Deal?:
Green Deal er paraplybetegnelsen for Kommissionens 47 forskellige klimainitiativer, som de foreslår, EU skal vedtage for at sikre Unionens klimaneutralitet i 2050. Kommissionens fokus er at samordne Co2-reduktionstiltag og en cirkulær økonomi, der fungerer via genanvendelighed af ressourcer og bæredygtige investeringer. Tiltagene i Den Grønne Pagt spænder bredt; der er initiativer på alt fra transportsektoren, byggesektoren og fødevaresektoren til biodiversitet, vedvarende energi og luftforurening. Nedenfor kan du se en oversigt over Den Grønne Pagts indhold opdelt i 10 hovedpunkter.
Finansieringsplan:
Kommissionen har forskellige forslag til hvorledes, Den Grønne Pagt skal finansieres. Bl.a. har de præsenteret The Green Deal Investment Plan, som lægger op til, at der mobiliseres mindst én billion euro over de næste 10 år gennem offentlige og private investeringer i grøn teknologi, jobs og infrastruktur. Derudover foreslår de, at 25% af EU’s rammebudget øremærkes til klimarelaterede formål, at man opretter nye EU-afgifter som f.eks. en Co2-told på varer fra tredjelande, der er mindre klimavenligt produceret, allokerer midler fra eksisterende EU-puljer og fonde samt skaber investeringer gennem Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Desuden har Kommissionen foreslået at oprette en omstillingsfond under navnet ”Mekanismen for en Retfærdig Omstilling” (”Just Transition Fund”), der skal yde finansiel støtte og teknisk bistand til de medlemslande, virksomheder og regioner, der udfordres mest af den grønne omstilling. Planen er, at fonden skal kunne mobilisere mindst 100 mia. euro i den næste syvårige budgetperiode fra 2021-2027. Forslaget om fonden er en måde at imødekomme de mere bekymrede medlemslande, som særligt tæller Polen, Rumænien og Tjekkiet. Dog vil andre lande og deres industrier også kunne få del i midlerne, hvis de har behov.
Forhandlingsforløbet af European Green Deal:
Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lovede, inden hun blev valgt, at et forslag til en Europæisk Grøn Pagt ville være præsenteret indenfor de første 100 dage af Kommissionens mandat. Pagten blev præsenteret d. 11 december 2019, og von der Leyen kaldte planen for Europas ”mand på månen”-øjeblik. Frans Timmermans, som er ledende næstformand i Kommissionen, står for at at vedtage og gennemføre den grønne pagt. Timmermans præsenterede en EU-klimalov i marts, som foreslog et nyt Co2-reduktionsmål for 2030 på 50-55%, hvilket blev modtaget med stor skepsis fra særligt de østeuropæiske lande. Og skepsissen var ikke ny. I december 2019 mødtes EU’s stats- og regeringsledere nemlig til topmøde, hvor alle blev enige om et mål om klimaneutralitet i 2050 bortset fra Polen. Polen meldte ud, at de ikke kunne støtte op om dette mål på nuværende tidspunkt, men at de ville vende tilbage til sommer, når der havde været præsidentvalg i landet. Søndag d. 12 juli blev den siddende præsident, Andrzej Duda, imidlertid genvalgt, så nu bliver det spændende at se, om Polen ændrer mening til klimaspørgsmålet.
Og hvad kommer der ellers til at ske nu? Svaret er en række ting. Tyskland overtog det roterende formandskab for Rådet d. 1 juli, og den tyske kansler, Angela Merkel, er fast besluttet på at sikre vedtagelsen af Green Deal. Hun møder dog modstand fra sit parti hjemme i Tyskland, CDU/CSU, som kræver, at Tyskland skal reducere mindre, end der er lagt op til nu. Så nu vil tiden vise, om hun kan trække baglandet i sin retning. Derudover er de igangværende budgetforhandlinger og forhandlinger om Corona-genopretningsplanen meget vigtige for Den Grønne Pagts mulige fremtid, da det er hér, EU’s ledere bliver enige om, hvor mange midler der skal afsættes til bl.a. den grønne omstilling, og hvordan tiltagene skal finansieres. I disse forhandlinger ses et klart skel mellem nord- og østeuropæiske lande. De nordeuropæiske lande ønsker et grønt budget såvel som en grøn genstart af Europa, fordi deres økonomier ville nyde godt af dette, mens de østeuropæiske lande er mere bekymrede for et stort fokus på den grønne omstilling, da deres økonomier i høj grad er bundet op på bl.a. kulindustrien. Vi må vente og se, om der kan opnås et kompromis mellem alle EU's medlemslande, og om Green Deal kan blive en realitet.
Kilder:
- DEO.
- Dansk Energi.
- EU-Kommissionen.
- Europaparlamentet.
Comentários