Det er mennesker, der har skabt og formet det europæiske samarbejde over årene. Samarbejdet i Europa har udviklet sig gennem en mangfoldighed af ideologiske visioner fra politisk engagerede individer, der alle har responderet på den tid, de levede i. I denne serie om de ”Europæiske pionerer gennem tiden” skal vi møde en række af de personer, som har sat deres præg på samarbejdet i Europa og i EU.
I dag kan du læse om Jean Monnet og hans betydning for starten på det europæiske samarbejde. Han var en fransk rådgiver og embedsmand og opfattes som hovedarkitekten bag Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Det var nemlig ham, som havde udarbejdet Schumanerklæringen fra 1950, der beskrev ønsket om at samordne produktionen af kul og stål i Frankrig og Tyskland for at forhindre krig og skabe økonomisk vækst på et kriseramt kontinent efter Anden Verdenskrig. Fra 1952 til 1955 var han den første formand for den fransk-britiske komité (også kaldet Den Høje Myndighed), der skulle koordinere denne nye samproduktion af kul og stål mellem landene.
Jean Monnets arbejde i verdenskrigene:
Jean Monnet blev født d. 9 november 1888 i Cognac i Frankrig. Efter hans skoletid sendte hans far ham til London for at arbejde i familiens cognacvirksomhed. I London fik Monnet udviklet sine evner indenfor handel, og han blev hurtigt en kendt og succesfuld forretningsmand. I 1914, da Første Verdenskrig brød ud, fremlagde Monnet for den franske regering en plan for, hvordan Storbritannien og Frankrig bedst muligt kunne koordinere leverancer af krigsmateriel og andre forsyninger. Dette forslag markerer første gang, Monnet for alvor beskæftigede sig med politiske visioner for Europa, og Schumanerklæringen, som han udarbejdede efter Anden Verdenskrig, har visse ligheder med dette forslag. Den franske regering var meget positivt stemte over for forslaget, og præsidenten, Raymond Poincaré, gav Monnet ansvaret for det økonomiske samarbejde mellem Frankrig og dets allierede. Han fik stor succes på posten, og efter krigen blev han som 31-årig udnævnt til vicegeneralsekretær for Folkeforbundet ved dets oprettelse i 1919. Folkeforbundet blev til ved vedtagelsen af Versailles-traktaten, som afsluttede Første Verdenskrig, og havde til formål at sikre internationalt samarbejde og fred. I årene efter Første Verdenskrig beskæftigede Monnet sig meget med økonomiske forhold og international handel. Han engagerede sig bl.a. i genopbygningen af forskellige østeuropæiske økonomier og var også en central rådgiver for den kinesiske regering. Senere under Anden Verdenskrig blev han sendt til USA, hvor han havde ansvaret for indkøb af krigsmateriel. Den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, var meget imponeret over Monnets evner, og han blev én af Roosevelts mest tillidsfulde rådgivere. I 1943 blev Monnet medlem af den franske eksilregering i Algeriet, og det var i denne, at han begyndte at give udtryk for sine visioner om et nærmest føderalt Europa for at sikre fred og genoprettelse, når krigen en dag sluttede. På et møde i regeringen d. 5 august 1943 udtalte han følgende:
“Der bliver ikke fred i Europa, hvis staterne genopbygges på grundlag af national suverænitet... De europæiske lande er for små til at sikre deres befolkninger den nødvendige velstand og sociale udvikling. De europæiske stater må konstituere sig i en føderation...”
Schumanerklæringen:
Jean Monnets eget arbejde med at fremme europæisk integration tog fart i slutningen af Anden Verdenskrig. Han syntes imidlertid ikke, at den reelle integration gik hurtigt nok og ej heller havde den rigtige form. Han mente, tiden var til at oprette et europæisk fællesskab, der skulle samle det krigshærgede Europa. Han begyndte derfor at udtænke strukturerne af et sådant fællesskab. Disse tanker og idéer udmøntede sig i Schumanerklæringen, der blev præsenteret af den franske udenrigsminister, Robert Schuman, d. 9 maj 1950. Denne dag er sidenhen blevet udnævnt til Europadagen og fejres hvert år af EU’s institutioner såvel som EU’s borgere. Erklæringens budskab var klart; at samle den tyske og franske produktion af kul og stål under ét ledende organ. Dette skulle sikre, at de store europæiske lande ikke kunne gå i krig med hinanden, da de samordnede produktionen af de selv samme materialer, der anvendtes i krig. Forslaget blev vel modtaget af den belgiske, hollandske, italienske, luxembourgske og vesttyske regering, og således blev Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab oprettet med disse medlemslande. Du kan læse mere om Kul- og Stålfællesskabet her: eubiderikke.org: EU's begyndelse og de første traktater
Jean Monnet dannede ”Aktionskomitéen for Europas Forenede Stater” i 1950’erne for at arbejde videre med visionerne om europæisk integration og presse på for at skabe et mere føderalt Europa. Komitéen blev én af drivkræfterne bag de senere vedtagne initiativer som f.eks. det fælles marked, topmøderne i Det Europæiske Råd samt de direkte valg til Europaparlamentet, som blev indført for første gang i 1979. Monnet blev aldrig folkevalgt til politiske embeder, og hans indflydelse på det europæiske samarbejdes udvikling kan således tilskrives hans målbevidste, diplomatiske arbejde for at få sine visioner om et samlet Europa ført ud i verden.
Kilder:
- EU-Kommissionen.
- Europa i forandring af Dorte Sindbjerg Martinsen, Morten Kelstrup og Marlene Wind.
Comments