top of page
Victoria Brohus

Europæiske Pionerer Gennem Tiden: Altiero Spinelli (1907-1986)

Det er mennesker, der har skabt og formet det europæiske samarbejde over årene. Samarbejdet i Europa har udviklet sig gennem en mangfoldighed af ideologiske visioner fra politisk engagerede individer, der alle har responderet på den tid, de levede i. I denne serie om de ”Europæiske pionerer gennem tiden” skal vi møde en række af de personer, som har sat deres præg på samarbejdet i Europa og i EU.


I dette indlæg skal det handle om Altiero Spinelli, der levede fra 1907-1986. Han var italiensk kommunist og føderalist og blev fængslet på grund af sit politiske arbejde i det fascistisk styrede Italien. Under Anden Verdenskrig var han én af de fire personer, som skrev det første samlede manifest for den europæiske føderalisme og dernæst én af grundlæggerne af den europæiske føderalistbevægelse. Senere blev han EF-kommissær og europaparlamentariker, hvor han udarbejdede et udkast til en europæiske forfatning, som dog blev nedstemt af de nationale parlamenter.


Politisk engagement og fængsling:

Altiero Spinelli blev født d. 31. august 1907 i Rom. Han kom fra en socialistisk familie, og som 17-årig meldte han sig ind i Italiens kommunistparti. Hans politiske overbevisning fik ham imidlertid fængslet. Spinelli blev forvist til den italienske ø, Ventotene, som under Benito Mussolinis diktatur, var en særlig fangeø for dissidenter mod styret. På øen brugte Spinelli meget tid på at studere, som resulterede i nye ideologiske overbevisninger, særligt når det kom til overnational integration mellem Europas nationalstater. Hans læsning af føderalistiske teoretikere fik ham til at kritisere kommunistpartiet på visse områder, og han endte med at melde sig ud af partiet og i stedet hellige sig til føderalismen, som ønskede et mere integreret Europa med overnationale institutioner som et modsvar til nationalisme. Spinellis tanker om føderalisme blev næret på øen i selskab med Ernesto Rossi, Ursula Hirschmann og hendes mand Eugenio Colorni, som alle tre var aktive i den anti-fascistiske kamp i Italien. Du kan læse om Ursula Hirschmann i et andet indlæg i denne serie: eubiderikke.org: Europæiske Pionerer Gennem Tiden: Ursula Hirschmann (1913-1991)


Ventotene-manifestet og Den Europæiske Føderalistbevægelse:

Rossi, Hirschmann, Colorni og Spinelli delte de samme visioner om et føderalt Europa. De fire skrev sammen det såkaldte Ventotene-manifest, som var et forsøg på at forfatte et officielt værdisæt for føderalismen og en køreplan for, hvordan Europa skulle bygges op efter krigen set med føderalistiske briller. Manifestet blev kaldt ”Mod et frit og samlet Europa”, og visionen var, at Europa skulle have en fælles forfatning. En overstatslig føderation af nationalstater skulle sikre fred og agere værn mod nationalisme i Europa. Efter Spinellis løsladelse i 1943 rejste Hirschmann og Spinelli til fastlandet, hvor de i august 1943 stiftede den Europæiske Føderalistbevægelse (Movimento Federalista Europe – MFE). I samme måned afholdt bevægelsen sit første møde i Milano, og her vedtog man manifestet som de fælles visioner for bevægelsen. Manifestet endte således med at markere startskuddet på den officielle og samlede europæiske føderalisme og også den spæde start på det fredskabende, europæisk samarbejde, som opstod i 1950’erne.


Krokodilleklubben og ”Spinelli-planen”:

I maj 1944 blev Ursula Hirschmanns mand, Eugenio Colorni, myrdet af fascister i Rom, og året efter giftede Hirschmann og Spinelli sig. Dernæst flygtede de til Schweitz, hvor de arbejdede for at udbrede kendskabet til den Europæiske Føderalistbevægelse og de føderalistiske visioner for Europa efter krigen. De fik i alt tre døtre sammen; Diana, Sara og Barbara. I 1940’erne og 1950’erne var Spinelli en kritisk stemme af institutioner som Europarådet, der blev grundlagt i 1948 bl.a. på baggrund af den britiske premierminister, Winston Churchills, idéer om Europas forenede stater, som du kan læse mere om her: eubiderikke.org: Europæiske Pionerer Gennem Tiden: Winston Churchill (1874-1965)


Spinelli mente ikke, at f.eks. Europarådet gik tilstrækkeligt langt i integrationen mellem de europæiske lande. Han havde derfor som erklæret politisk mål at sikre mere europæisk integration. I 1970 blev han EF-kommissær med ansvar for internationale anliggender, og i 1979 blev han valgt til Europaparlamentet. I 1980 dannede han, sammen med andre føderalistiske parlamentarikere, den såkaldte ”Krokodilleklub”, som havde fået navnet fra en restaurant i Strasbourg, hvor de ofte spiste. Klubbens vision var at skrive en egentlig forfatning for Europa, der skulle omdanne det europæiske samarbejde til en politisk union. Udkastet til en traktat om Den Europæiske Union kaldtes også for ”Spinelli-planen” og blev vedtaget d. 14 februar 1984 af et stort flertal i Europaparlamentet. Medlemslandene støttede imidlertid ikke forslaget. Men Spinellis udkast blev dog en vis inspirationskilde for Den Europæiske Fællesakt fra 1986, der skabte det fælles marked i Europa, og senere for Maastrichttraktaten i 1992, der dannede Den Europæiske Union og dermed gjorde det europæiske samarbejde til en reel politisk union. Altiero Spinelli døde i 1986, samme år som Fællesakten blev underskrevet. Europaparlamentets hovedbygning i Bruxelles er opkaldt efter ham.


Kilder:

- EU-Kommissionen.

- Instituto di Studi Federalisti Altiero Spinelli.

- The Digital Research in European Studies (CVCE).

- Movimento Federalista Europe.

- Union of European Federalists.


Comments


bottom of page