Mellem d. 23 og 26 maj 2019 blev der afholdt valg til Europaparlamentet i alle EU’s medlemslande. England og Holland stemte d. 23, Irland og Tjekkiet d. 24, Letland, Malta og Slovakiet d. 25 og de resterende d. 26 maj. Dog blev alle resultaterne først offentliggjort d. 26. Valget var det niende af sin slags, siden der i 1979 for første gang var direkte valg til Europaparlamentet.
Historisk høj valgdeltagelse:
Valgdeltagelsen ved dette Europaparlamentsvalg var rekordhøj i Danmark, og EU-gennemsnittet var det højeste i 25 år. I Danmark var stemmeprocenten på 66,1%, hvilket er den største danske valgdeltagelse til Europaparlamentet nogensinde. Det er også 6,56 procentpoint højere end i 2009, som havde den tidligere rekord. Til sammenligning var der i 2014 56,3% af danskerne, der stemte. Gennemsnittet af den samlede valgdeltagelse i EU ved dette valg endte på 50,95%, hvilket er en fremgang på 8,34 procentpoint i forhold til valget i 2014 og den højeste deltagelse siden valget i 1994.
Brexit og Europaparlamentet:
Storbritannien har fået en forlængelse af Brexitprocessen til d. 31 oktober 2019, og det betyder, at også briterne skulle stemme til Europaparlamentsvalget. Men når briterne endeligt forlader EU, vil Europaparlamentets 751 pladser blive reduceret til 705. Storbritannien har 73 sæder i Parlamentet, og man har fra EU’s side af besluttet, at 27 af sæderne tildeles nogle af de medlemslande som har færre mandater, hvoraf eksempelvis Danmark får ét mandat ekstra, således at vi har 14 mandater i alt. Det fjortende mandat vil først træde i kraft, når Storbritannien udtræder. De resterende 46 af briternes sæder bortfalder for at mindske antallet af MEP’ere (medlemmer af Europaparlamentet).
De danske resultater:
Her kommer en oversigt over de danske partiers andel af stemmerne og antal mandater.
Venstre blev det største parti ved valget og fordoblede sit mandattal, hvoraf det sidste – det fjortende mandat – først aktiveres, når briterne forlader EU. SF og Radikale Venstre gik begge frem med ét mandat hver. Dansk Folkeparti mistede tre mandater, og Socialdemokratiet beholdt deres tre mandater fra sidste valg ligesom Konservative beholdt sit ene mandat. Folkebevægelsen mod EU mistede sit ene mandat og er altså ikke længere repræsenteret i Europaparlamentet. Både Liberal Alliance og Alternativet, som stillede op for første gang til Europaparlamentsvalget, fik heller ingen mandater. Enhedslisten, som også stillede op for første gang, kom til gengæld ind med ét mandat.
De europæiske gruppers resultater:
Ved dette Europaparlamentsvalg er det de grønne kræfter, liberale grupper og midterpartier som er gået frem sammen med de højrenationale fløje, mens de ældre, etablerede konservative og socialdemokratiske partier er gået tilbage. Her er en oversigt over mandatresultaterne for de forskellige politiske grupper i Europaparlamentet. Du kan læse mere om de politiske grupper her: https://www.eubiderikke.org/post/eu-s-institutioner-europaparlamentet
Den kristendemokratiske, konservative gruppe, EPP, og den socialdemokratiske gruppe, S&D, er de to traditionelt største grupper i EU-Parlamentet, og de plejer at kunne danne flertal sammen. Men grundet begge gruppers tilbagegang skal de nu for første gang i lang tid gå sammen med andre grupper for at få flertal. Nogle af de partier, der derimod gik frem, var ALDE (de liberale), som fik en del mandater fra den franske præsident Emmanuel Macrons parti, La Republique En Marche. Den grønne gruppe gik også frem, mens ydrefløjene generelt gik tilbage med undtagelse af den højrenationale ENF-gruppe. Mandatfordelingerne i grupperne kan imidlertid stadig nå at forme sig på andre måder, og grupperne kan nå at skifte navne og visioner eller helt skrottes. Selve konstitueringen i Europaparlamentet finder sted ved en Plenarforsamling d. 2 juli, og der vil grupperne tage deres endelige form og udvalgsposter blive uddelt mellem MEP’erne.
Comments