I dette indlæg skal det handle om Europaparlamentets delegationer. Europaparlamentarikerne (MEP’erne) sidder alle i delegationer, som arbejder med at forbedre kontakten mellem EU og andre lande eller regioner. Læs med nedenfor hvor du kan blive klogere på, hvordan delegationerne arbejder, hvordan de vælges og sammensættes, hvilke nuværende delegationer, der eksisterer samt deres relation til Europaparlamentets forskellige politiske udvalg.
Hvad er delegationerne, og hvordan arbejder de?
Europaparlamentet har 44 såkaldte ”stående” delegationer, som er grupper, der består af MEP’er. Delegationerne har til formål at styrke båndet til andre lande, regioner og organisationer uden for EU-området. Delegationerne arrangerer interparlamentariske møder, hvor de primært mødes med repræsentanter fra partnerlandets parlament og har dialog om relevante emner. Der er dog også fokus på at mødes med repræsentanter, som ikke sidder i parlamentet og besøge EU-finansierede projekter. Møderne afholdes typisk én eller to gange om året, og delegationen og partnerlandet skiftes til at være vært for møderne. Delegationerne mødes desuden med Europaparlamentets andre delegationer eller udvalg og holder også møder internt i delegationerne, hvor de bl.a. planlægger aktiviteter med deres partnerland og diskuterer den generelle situation i landet eller området.
Hvilke delegationer findes der nu, og hvordan vælges disse?
De 44 stående delegationer er permanente, og antallet af disse bliver bestemt hvert femte år. De nuværende delegationer blev vedtaget i april 2019. Delegationerne er således ikke mejslet i sten, men kan derimod ændre sig fra valgperiode til valgperiode. Der er eksempler på, at visse delegationer for en gruppe lande senere er blevet splittet op til flere separate delegationer. Nedenfor kan du se de nuværende 44 delegationer.
De 14 danske MEP’er er fordelt således:
Delegationsformandskonferencen og delegationernes sammensætning:
Samtlige delegationer har en formand og to næstformand, som vælges af delegationens medlemmer. Alle delegationsformænd indgår i den såkaldte delegationsformandskonference, som koordinerer delegationernes arbejde og sikrer effektivitet. Formanden for konferencen vælges blandt de 44 formænd og sidder i en periode på to et halvt år. Den nuværende formand er Inmaculada Rodríguez-Piñero fra Spanien. Alle MEP’er er medlem eller stedfortræder af en delegation og nogle er endda medlem af flere. Medlemmerne udpeges af de politiske grupper i Europaparlamentet for at sikre en repræsentation, som stemmer overens med Parlamentets politiske beskaffenhed. Størrelsen på delegationerne afhænger som regel af, hvorvidt delegationen dækker over ét eller flere lande. De fleste delegationer består dog af omkring 20 medlemmer, og de mindste har 8 medlemmer.
Samarbejdet mellem delegationerne og udvalgene:
Der er tre udvalg og to underudvalg i Europaparlamentet, som har en særlig forbindelse til delegationerne. Disse er udenrigsudvalget (AFET), udviklingsudvalget (DEVE), udvalget for international handel (INTA) samt underudvalgene for menneskerettigheder (DROI) og sikkerhed og forsvar (SEDE). Udvalgene og delegationerne har et tæt samarbejde, og de mødes og informerer hinanden om situationen i partnerområderne. Før delegationerne rejser for at mødes med deres partnere, foreslår udvalgene bestemte politiske emner, som delegationen kan drøfte med repræsentanterne i værtslandet. Efterfølgende skal formanden for delegationen afrapportere til AFET. Det er udenrigsudvalget, som har overblikket over delegationernes arbejde, og som kigger dem efter i sømmene. Idet Europaparlamentet også har mulighed for at sende enkelte MEP’er til udlandet på vegne Parlamentet, er det også AFET, som fører tilsyn med disse.
Kilder:
- Europaparlamentet.
- Folketingets EU-Oplysning.
- Det Europæiske Råd.
Commenti