Det er mennesker, der har skabt og formet det europæiske samarbejde over årene. Samarbejdet i Europa har udviklet sig gennem en mangfoldighed af ideologiske visioner fra politisk engagerede individer, der alle har responderet på den tid, de levede i. I denne serie om de ”Europæiske pionerer gennem tiden” skal vi møde en række af de personer, som har sat deres præg på samarbejdet i Europa og i EU.
I dette blogindlæg kan du læse om Robert Schuman. Han var fransk udenrigsminister fra 1948-1952 og anses som én af grundlæggerne af det europæiske samarbejde. Han har lagt navn til og præsenterede selv den såkaldte Schumanerklæring, der ledte til oprettelsen af Kul- og Stålfællesskabet, som var forløberen til EU.
Krigsfange og politiker:
Robert Schuman blev født d. 19 juni 1886 i Luxembourg og voksede op med en luxembourgsk mor og en fransk far med tysk statsborgerskab. Schuman var selv født som tysk statsborger, men efter afslutningen på Første Verdenskrig i 1919 fik han fransk statsborgerskab, da Alsace-Lorraine-regionen igen blev fransk. Forud for krigen havde han bl.a. læst jura, økonomi og teologi i forskellige franske og tyske storbyer, og efter krigen gik han ind i politik og blev valgt til det franske parlament. Under Anden Verdenskrig, i 1940, blev han deporteret til Tyskland som krigsfange. Han stod til at skulle i koncentrationslejr, men i 1942 lykkedes det ham at flygte til den frie zone i Frankrig, hvor han meldte sig ind i modstandsbevægelsen. Han måtte dog gå under jorden i zonen, for det nazistiske styre i Tyskland havde udlovet en væsentlig dusør til den, der kunne opspore ham. Schumans oplevelser under krigen kombineret med hans tætte bånd til tysk kultur gennem sin opvækst og uddannelse blev afgørende for hans visioner for genopretningen af det krigshærgede Europa. Han mente, at der var brug for et samarbejde med Tyskland efter krigen for at sikre freden på kontinentet og skabe et forenet Europa. Det var ud fra dette perspektiv, at han fortsatte sin politiske karriere efter krigens afslutning. I 1947 var han premierminister, fra 1948-1951 udenrigsminister og fra 1955-1956 finansminister. Derudover spillede han en central rolle i oprettelsen af Europarådet og NATO i efterkrigstiden.
Schumanerklæringen:
D. 9 maj 1950 blev et vendepunkt i Europas historie. Det var nemlig dagen, hvor Robert Schuman præsenterede Schumanerklæringen, der primært var udarbejdet af den franske, politiske rådgiver, Jean Monnet, som du kan læse om her: eubiderikke.org: Europæiske Pionerer Gennem Tiden: Jean Monnet (1888-1979) Forud for erklæringen havde den amerikanske og britiske udenrigsminister bedt Schuman fremlægge en plan for, hvordan Tyskland kunne integreres i Vesten og Europa igen. Monnets erklæring var således Schumans forslag til netop dette. Erklæringen foreslog, at den franske og tyske kul- og stålproduktion skulle produceres og koordineres sammen under én fælles myndighed. Selvom erklæringen foreslog en samordning af den fransk-tyske produktion, var der rig mulighed for, at andre europæiske lande også kunne deltage i samarbejdet. Grunden til, at Monnet og Schuman ønskede et samarbejde om kul- og stålproduktionen, var, at disse materialer udgjorde de primære materialer i fremstillingen af våben og krigsmateriel. Tanken var således, at hvis man samordnede produktionen af disse materialer og oprettede et samarbejde, der byggede på økonomisk gensidig afhængighed, ville man kunne forhindre krig. I erklæringen formulerede Schuman dette princip således:
”Den produktionssolidaritet, der således vil blive knyttet, betyder, at enhver krig mellem Frankrig og Tyskland bliver ikke alene utænkelig, men også umulig. Oprettelsen af denne betydelige produktionsenhed, der vil stå åben for alle de lande, der vil deltage i den, og endelig give alle de lande, den forener, de grundlæggende forudsætninger for industriel produktion på samme betingelser, vil danne det reelle grundlag for deres økonomiske forening.”
Således skulle erklæringen markere første skridt i en længere proces for at skabe et forenet, fredeligt Europa efter krigens uhyrligheder, der byggede på fælles, økonomiske interesser og dermed kunne holde krig og ufred i skak. Denne proces beskrev Schuman på følgende måde:
“Europa kan ikke dannes på én gang og heller ikke efter en enkelt plan. Det kan dannes gennem konkrete resultater, der i første omgang skaber reel solidaritet landene imellem. Samling af de europæiske nationer forudsætter, at den århundrede gamle strid mellem Frankrig og Tyskland ophører”.
Kul- og Stålfællesskabet:
Robert Schumans fremlæggelse af erklæringen d. 9 maj 1950 blev modtaget med stor tilfredshed fra Belgien, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. Året efter underskrev disse lande Paristraktaten d. 18 april 1951. Traktaten oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som var det overnationale samarbejde i Europa, der koordinerede det nye produktionssamarbejde mellem de seks medlemslande. Du kan læse mere om Kul- og Stålfællesskabet her: eubiderikke.org: EU's begyndelse og de første traktater Denne organisering af et økonomisk samarbejde mellem europæiske stater, banede vejen for de senere udbygninger af samarbejdet – nemlig Det Europæiske Fællesskab (EF) og i dag Den Europæiske Union (EU). I 1958 blev Robert Schuman formand for Den Parlamentariske Forsamling, som svarede til det, vi i dag kender som Europaparlamentet. I forbindelse med sin afgang på posten, fik han af Parlamentet tildelt titlen som ”Europas fader”. Det område i Bruxelles, hvor EU’s hovedkvarter ligger, er desuden opkaldt efter ham, og hvert år d. 9 maj fejres ”Europadagen” for at mindes Schumanerklæringens betydning for Europas fremtid.
Kilder:
- Europakommissionen.
- Den Europæiske Union (europa.eu).
- Europa i forandring af Dorte Sindbjerg Martinsen, Marlene Wind og Morten Kelstrup.
Comments