top of page
Victoria Brohus
30. nov. 2021

Retsstatskonflikten i EU: EU's traktatbrudsprocedure

Retsstaten har de seneste år udgjort en større og større kilde til konflikt i EU-samarbejdet. Uenigheder, om hvorvidt medlemslande har pligt til at overholde EU’s traktatbestemte værdier eller ej, eller om medlemslande bør have ret til sin egen politiske og retlige kultur, er blevet en allestedsnærværende debat. Det diskuteres også, hvad EU kan og bør kunne stille op med lande, som overtræder EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincipperne. I denne serie om ”Retsstatskonflikten i EU” dykker vi ned i EU’s grundlæggende værdier, EU’s kontrolmekanismer der kan igangsættes i tilfælde af, at medlemslande ikke overholder Unionens værdier samt situationen i Polen og Ungarn, som EU har indledt artikel 7-procedurer mod.


Kommissionens rolle som ”traktatens vogter”

Kommissionens primære opgaver er at foreslå ny lovgivning og agere ”traktatens vogter”, hvilket betyder, at Kommissionen holder øje med, at medlemslandene overholder EU’s traktater og lovgivning. Du kan læse mere om Kommissionen her. Når der vedtages nye direktiver i EU, skal disse implementeres i medlemslandenes nationale ret. Hvis et medlemsland ikke implementerer et direktiv til tiden, eller Kommissionen mener, at landet ikke har implementeret direktivet tilstrækkeligt, kan Kommissionen indlede en såkaldt traktatbrudsprocedure. Denne procedure er beskrevet i artikel 258 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (som i daglig tale kaldes Lissabontraktaten). I artikel 258 står der følgende:


Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.


En medlemsstat kan også indlede en traktatbrudssag, men skal dog forelægge sagen for Kommissionen først, som det beskrives i artikel 259.


Traktatbrudsprocedurens fem trin

Hvis Kommissionen mener, et medlemsland handler i strid med traktaten eller anden EU-lovgivning, sker der typisk først en uformel brevudveksling mellem Kommissionen og det pågældende medlemsland. Hvis ikke der kan opnås en fælles forståelse, indleder Kommissionen en traktatbrudssag mod landet. Proceduren har fem trin.


1: Første trin i proceduren er, at Kommissionen sender en officiel åbningsskrivelse til landet, hvori den beder landet om at sende et svar tilbage med flere oplysninger i sagen. Svaret skal normalvis sendes til Kommissionen inden for to måneder.


2: Hvis Kommissionen vurderer, ud fra landets svar, at landet ikke overholder EU’s traktater eller lovgivning, sender den en såkaldt begrundet udtalelse. En begrundet udtalelse er en formel redegørelse for, hvorfor Kommissionen mener, landet ikke overholder EU-retten. Udtalelsen indeholder også et krav om, at landet sender et svar tilbage om, hvordan det har tænkt sig at ændre sin lovgivning, således at den nationale ret er i overensstemmelse med EU-retten. Dette svar skal typisk sendes til Kommissionen inden for to måneder.


3: Hvis landet ikke ændrer sin traktatstridige lovgivning eller praksis, kan Kommissionen indlede en sag mod landet ved EU-Domstolen. For det meste løser sagerne sig dog, inden de kommer for EU-Domstolen.


4: Hvis landet ikke sender et fyldestgørende svar til Kommissionen for, hvordan det vil leve op til EU-lovgivningen, kan Kommissionen foreslå Domstolen at idømme landet økonomiske sanktioner.


5: Hvis Domstolen afgør, at et land ikke overholder EU-retten, skal landets nationale myndigheder foretage foranstaltninger, der opfylder EU-Domstolens dom.


Hvis et medlemsland ikke opfylder EU-Domstolens afgørelse og Polen som eksempel

Hvis et medlemsland ikke opfylder EU-Domstolens afgørelse, indbringer Kommissionen en ny sag for EU-Domstolen, hvor Kommissionen foreslår at landet pålægges økonomiske sanktioner i form af dagbøder og/eller et engangsbeløb. Kommissionen kommer med et konkret forslag til en sanktion, men Domstolen kan ændre sanktionen i sin afgørelse. Et aktuelt eksempel på dette er Polen, som ikke har overholdt EU-Domstolens afgørelse i en sag om landets forfatningsdomstol. Domstolen slog i juli 2021 nemlig fast, at den polske forfatningsdomstol ”ikke er upartisk og uafhængig”, som EU-retten kræver. Polen har imidlertid ikke foretaget ændringer, der opfylder EU-Domstolens afgørelse, og den 27. oktober 2021 idømte EU-Domstolen derfor Polen en mio. euro i dagbøder.



Traktatbrudssager mod Danmark

I 2020 indledte Kommissionen 13 nye traktatbrudssager mod Danmark. Gennem Danmarks tid som EU-medlemsland er vi blevet både idømt og frifundet i traktatbrudssager ved EU-Domstolen, og der er stadig verserende sager i gang mod Danmark. Nedenfor kommer tre eksempler herpå.


Danmark dømt for traktatbrud i sag om vandrammedirektivet

I 2014 afgjorde EU-Domstolen, at Danmark ikke overholdt EU’s vandrammedirektiv. Direktivet, der blev vedtaget i 2000, pålægger medlemslandene at undersøge vandområderne i landet, offentliggøre resultaterne af disse undersøgelser samt udvikle nationale planer for beskyttelse af vandområderne. Direktivet gav medlemslandene ni år til at sende deres planer til Kommissionen. Danmark havde ikke sendt planerne inden for tidsfristen, og EU-Domstolen dømte således Danmark for traktatbrud.


Danmark frikendt i sag om definition af cabotagekørsel

Den 12. april 2018 frikendte EU-Domstolen Danmark for traktatbrud i Trafikstyrelsens cabotagevejledning. Cabotagekørsel er udenlandsk varetransport i et medlemsland. EU-Domstolen fandt dog, at Trafikstyrelsens fortolkning af EU's regler for cabotagekørsel var i overensstemmelse med reglerne.


Verserende sag om parkering for lastbiler

Kommissionen besluttede den 9. juni 2021, at Danmark skal for EU-Domstolen grundet landets restriktioner på 25 timers parkering for lastbiler på statsejede rastepladser. Kommissionen mener, at Danmarks vedtagelse af denne timerestriktion fra 2018 er i strid med EU’s vejtransportlovgivning (forordning 1072/2009), da dette hæmmer udenlandske transportvirksomheders grænseoverskridende transport. Kommissionen har først sendt en åbningsskrivelse og dernæst en begrundet udtalelse til Danmark, og Danmark har svaret på begge, men Kommissionen har ikke fundet svarene fyldestgørende og forelægger derfor sagen for EU-Domstolen.


Læs mere

Comments

bottom of page