D. 2 juli 2019 blev EU’s stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd enige om den såkaldte ”pakke” af topposter til den nye ledelse i EU. Pakken indeholder en kandidat for henholdsvis Kommissionsformandsposten, udenrigschefen, formanden for Det Europæiske Råd og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB). Sidstnævnte er den 63-årige franskmand, Christine Lagarde, som Det Europæiske Råd godkendte d. 18 oktober 2019. Europaparlamentet og ECB er også blevet hørt i forbindelse med ansættelsen, som traktaten foreskriver, men det er i sidste ende EU’s stats- og regeringsledere, som kan tage beslutningen.
Lagarde bliver den første kvinde på posten og overtager jobbet efter den italienske, Mario Draghi. ECB-chefen sidder otte år og kan ikke genudnævnes til posten. Lagardes ansvarsområder bliver naturligvis Euroen, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) samt at fastlægge og fuldføre pengepolitikken i eurozonen. Men derudover har hun en vision om at skabe en mere klimavenlig pengepolitik i EU, hvor ECB skal bidrage til at øge klimaindsatsen. Hun mødte herved en del kritik for at have en mere politisk profil end ECB-cheferne før hende, men hun endte dog med at få den opbakning, der skulle til for at blive ansat.
Lagardes erfaring:
Christine Lagarde har en kandidatgrad indenfor amerikansk litteratur, økonomi og finans samt jura. Hendes cv rummer en række forskellige poster. Hun har bl.a. været konservativ minister under Nicolas Sarkozys præsidentperiode. Fra 2005 til 2007 var hun handelsminister, og blev i 2007 Frankrigs første kvindelige finansminister. Siden 2011 har hun været direktør for Den Internationale Valutafond, indtil hun så blev ansat som ECB-chef. Derudover blev hun udnævnt som den tredje mest magtfulde kvinde i verden af magasinet Forbes i 2018 kun overgået af Angela Merkel og Theresa May. Hun blev nr. 22 på listen over magtfulde personer i verden.
Der er nok at tage fat på for Lagarde:
Eurozonen har oplevet op til flere udfordringer og økonomiske nedture de seneste mange år. ECB’s såkaldte Styrelsesråd, som er ECB’s vigtigste beslutningsorgan, der består af de 19 centralbanksdirektører i de 19 eurolande samt de seks medlemmer af Direktionen, har forholdt sig meget kritisk til en lempelsespakke, der blev gennemført i september. Især QE-programmet (Quantative Easing), der resulterer i en forøgelse af pengemængden, og som koster 20 mia. euro om måneden, har været genstand for Styrelsesrådets kritik. Lagarde overtager altså posten på et tidspunkt, hvor man kan argumentere for, at Styrelsesrådet er splittet, og hvor det er usikkert, hvorvidt renten kan sænkes yderligere, eller hvorvidt væksten i Eurozonen kan opretholdes uden store køb af statsobligationer. Hun skal således forsøge at skabe enighed i Styrelsesrådet og nytænke de værktøjer, som der er i ECB’s værktøjskasse post den finansielle krise.
Kommentare