Tirsdag d. 25 juni 2019 indgik EU’s Ministerråd en frihandelsaftale med Vietnam, og d. 30 juni underskrev parterne aftalen i Vietnams hovedstad, Hanoi. EU’s repræsentanter ved underskrivelsen var handelskommissær fra Sverige, Cecilia Malmström, og Rumæniens handelsminister, Stefan-Radu Oprea, da Rumænien har formandsskabet i Ministerrådet til og med d. 30 juni. Forhandlingerne mellem Vietnam og EU begyndte tilbage i juni 2012 og sluttede i december 2015. Aftalen blev forsinket som resultat af, at EU-Domstolen måtte give en udtalelse omkring kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene, da Unionen skulle indgå sin frihandelsaftale med Singapore. Men nu er aftalen altså underskrevet, og den mangler blot Europaparlamentets støtte, hvilket formentlig vil blive afgjort i efteråret, således at en ratificering (godkendelse) af handelsaftalen kan finde sted inden 2020.
Hvad handler EU og Vietnam med?:
EU er Vietnams næststørste eksportmarked efter USA, hvoraf de største eksportvarer inkluderer tekstiler, sko, telekommunikationsudstyr og ris. Vietnam er verdens næststørste eksportør af ris efter Thailand og desuden verdens største eksportør af cashewnødder og sort peber, idet landet står for ca. en tredjedel af den globale produktion af disse fødevarer. Således er eksporten af fødevarer af stor betydning for Vietnams økonomi. I 2018 eksporterede Vietnam 42,5 milliarder US dollars værd af varer og servicer til EU og importerede for 13,8 milliarder US dollars af bl.a. europæiske maskiner, landbrugsudstyr, kemikalier og transportudstyr.
Afskaffelse af toldbarrierer og fokus på klima og arbejdsvilkår:
Frihandelsaftalen fjerner 99% af alle toldtariffer mellem Vietnam og EU. 65% af tolden på EU’s eksport til Vietnam forsvinder, så snart aftalen træder i kraft, og resten udfases henover en 10-årig periode. Derimod er det 71% af tolden på Vietnams eksport, som bortfalder, når aftalen træder i kraft, og resten udfases over 7 år. Aftalen har desuden et grønt afsnit, idet Vietnam og EU er blevet enige om at indskrive referencer til Parisaftalen fra 2015 i handelsaftalen og desuden forpligte sig på at følge FN’s konventioner om bl.a. at deltage i bekæmpelsen af klimaforandringer og beskyttelsen af biodiversiteten. Sidstnævnte ses som en vigtig opgave, eftersom 16% af verdens dyr lever i Vietnam. Derudover er de internationale aftaler om arbejdstagerrettigheder fra ILO (International Labour Organization) ligeledes skrevet ind i aftalen. Disse rettigheder indbefatter bl.a. frihed til at melde sig ind i uafhængige fagforeninger og et forbud mod børnearbejde og tvangsarbejde.
Aftalen i et dansk perspektiv:
Dansk Industri skønner, at de mere end 500 danske virksomheder, der lige nu eksporterer til Vietnam, som resultat af handelsaftalen får lettere adgang til landets 100 millioner forbrugere og dermed betydeligt kan øge sin eksport til landet, som udgør 3,5 milliarder kroner årligt. EU-Kommissionen udgav en rapport i 2017, som vurderede, at handelsaftalen kan bevirke, at EU’s eksport til Vietnam stiger med 29 procent og EU’s import fra Vietnam med 18 procent. Dansk Industri mener, at hvis man planter disse procentsatser direkte til Danmarks handel med EU, kan handelsaftalen øge Danmarks eksport til Vietnam med én milliarder kroner og Vietnams eksport til Danmark med 650 millioner kroner.
Her kommer en liste over de fem vigtigste danske eksportvarer til Vietnam i 2018:
1: Huder, skind og pelsskind (minkskind): 518 millioner kr.
2: Medicinske og pharmaceutiske produkter: 301 millioner kr.
3: Maskiner og –tilbehør til industrien: 258 millioner kr.
4: Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf: 205 millioner kr.
5: Specialmaskiner til forskellige industrier: 119 millioner kr.
Kilde: Danmarks Statistik.
Vietnam som et attraktivt produktions- og investeringsland:
Som følge af USA’s og Kinas "handelskrig" er det blevet mere attraktivt for udenlandske virksomheder at flytte deres produktion fra Kina til Vietnam. Således undgår virksomhederne helt straftolden på 25%, da mange virksomheder, som producerer sine varer i Kina og sælger disse til USA, også rammes af denne straftold, som er våbenet i handelskrigen. Derudover kan Vietnam tilbyde et generelt lavere løn- og prisniveau, end Kina kan, og Vietnam har i mange år arbejdet hen i mod at blive et mere attraktivt område for udenlandske investeringer og har i den forbindelse bl.a. oprettet forskellige specielle investeringszoner, hvor det er muligt for udenlandske investorer at opnå visse fordelagtige investeringsvilkår. Ifølge en rapport fra Nomura, som er en japansk investeringsbank, er Vietnam det land i verden, som drager mest fordel af handelskrigen mellem USA og Kina. Dette ses bl.a. ved, at Vietnam er ét af verdens hurtigst voksende økonomier, som har en årlig vækstrate på seks til otte procent, vietnamesernes købekraft stiger hastigt, en større middelklasse vokser frem, de udenlandske investeringer i Vietnam er øget markant og udenlandske virksomheders produktion i landet ligeså.
EU har således nu handelsaftaler med i alt fire asiatiske lande: Sydkorea, Japan, Singapore og Vietnam. Og EU har indledt dialoger med Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Thailand. EU’s handelsaftale med Singapore, som blev indgået tidligere på året, ventes at træde i kraft i år. EU har også, efter to årtiers dialog, indgået en handelstraktat med den sydamerikanske handelsblok ”Mercosur”, som består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.
Comments