Efter Anden Verdenskrig var Europa bombet sønder og sammen, og kontinentet stod over for en lang række økonomiske udfordringer foruden problemer med sult og hjemløshed. Europa skulle derfor genopbygges, og det resulterede i, at Tyskland, krigens tabere, blev delt op i fire zoner, som skulle kontrolleres af Sovjetunionen, Frankrig, Storbritannien og USA, krigens vindere. USA begyndte at yde økonomisk hjælp til opbygningen af Forbundsrepublikken Tyskland og det meste af Vesteuropa, og derved blev Europa bundet tættere sammen med USA og mindre med Østeuropa.
Det var da også seks vesteuropæiske lande, som oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab – forløberen til det EU, som vi kender det, i dag. Den officielle indledning til dette fællesskab anses for at komme med Schuman-erklæringen, som var en erklæring, der blev fremsat af Robert Schuman, den franske udenrigsminister, d. 9 maj 1950. Det er i øvrigt derfor, at d. 9 maj kaldes Europadagen. De to store bekymringer i Efterkrigstiden var dels frygten for, at der skulle udbryde en ny verdenskrig, og dels økonomien da den europæiske industri var truet som følge af overproduktion af stål. Derfor foreslog Erklæringen at sikre et fredeligt Europa i fremtiden ved at knytte tætte økonomiske bånd mellem de europæiske lande og regulere kul- og stålproduktionen. Den franske regering foreslog, med Schuman-erklæringen, at oprette en ”Højmyndighed” som organisatorisk tovholder for den fransk-tyske kul- og stålproduktion. Det var en slags forløber for Kommissionen, og den skulle håndtere alt det praktiske i forhold til produktionen. Andre europæiske lande havde også mulighed for at tilslutte sig denne samarbejdsstruktur.
Efter erklæringen blev fremsat, indkaldte man til en regeringskonference i Paris, hvor der skulle forhandles en ny form for europæisk, økonomisk samarbejde, og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev underskrevet i Paris d. 18 april 1951 og kaldes derfor Paristraktaten. De deltagende lande var Italien, Belgien, Frankrig, Nederlandene, Luxembourg og Vesttyskland. Paristraktaten trådte i kraft d. 23 juli 1952, men udløb i 2002 og er dermed ikke gældende længere.
Der skulle dog ikke gå mange år, før flere traktater blev udformet. I 1957 blev Romtraktaterne underskrevet og trådte begge i kraft i 1958. Romtraktaten oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), og EURATOM-traktaten oprettede Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM). Romtraktaten sørgede for at integrere medlemslandenes økonomier og dermed oprette fællesmarkedet, hvor tanken var, at varer, kapital, tjenesteydelser og mennesker frit kunne bevæge sig hen over grænserne i Europa. Disse kaldes også "de fire friheder". EURATOM-traktaten havde derimod fokus på at øge forskning og vidensdeling på det teknologiske område i Europa foruden at indføre fælles sikkerhedsstandarder i industrien, og sikre at atommaterialet ikke blev brugt til militære formål.
Comments