Som en del af det nyvalgte Europaparlaments konstituering skal der sammensættes politiske udvalg i Parlamentet, fordeles europaparlamentarikere i udvalgene samt vælges formand, næstformand og koordinatorer for hvert udvalg. I dette blogindlæg får du svar på, hvilke udvalg, der er i Parlamentet, hvad udvalgenes arbejde går ud på, hvordan formandskabet for udvalgene vælges samt hvilke udvalg, de danske parlamentarikere sidder i.
Hvad laver udvalgene?:
Udvalgene mødes én eller to gange om måneden i Bruxelles, og møderne er offentlige. Udvalgene arbejder med lovgivningsforslag, stiller ændringsforslag og kommer med eventuelle initiativbetænkninger, som skal godkendes af Formandskonferencen, der består af Parlamentets formand og formanden for hver af de politiske grupper i Parlamentet. Udvalgene behandler lovforslagene fra EU-Kommissionen og Det Europæiske Råds forslag. Alt indledende arbejde med lovforslagene foregår i udvalgene, og selve beslutningerne tages i Europaparlamentet, når dette mødes til den månedlige plenarsamling. Udvalgets arbejde organiseres og ledes af dets formand og næstformænd i samspil med de politiske gruppers koordinatorer i udvalget (dette uddybes længere nede).
Hvilke udvalg er der?:
Efter Europaparlamentets konstituering de første dage i juli 2019 er der valgt 22 udvalg. Der er mellem 26-76 medlemmer i hvert, og den politiske sammensætning bestemmes af størrelsen på Europaparlamentets syv politiske grupper. Antallet af udvalg og antallet af medlemmer i disse foreslås af Formandskonferencen og vedtages af hele Europaparlamentet.
Her følger en liste af de 22 udvalg og antallet af medlemmer i hvert udvalg.
Hvilke udvalg sidder de 13 danske europaparlamentarikere i?:
De 13 danske europaparlamentarikere har naturligvis også fået plads i de forskellige udvalg (det fjortende danske mandat træder først i kraft, når briterne forlader EU):
Hvordan vælges udvalgenes formænd, næstformænd og koordinatorer?:
Hvert udvalg vælger dets formand og næstformænd to gange; første gang er under de konstituerende møder efter et Europaparlamentsvalg, og anden gang er 2,5 år efter - midt i mandatperioden -, hvor der skal igen skal vælges parlamentarikere til posterne. Der er dog mulighed for at blive genvalgt som formand og næstformand ved fordelingen af posterne halvvejs i valgperioden. Formændene og næstformændene vælges ved afstemninger. Der kan være op til flere næstformænd for et udvalg, og antallet af disse besluttes af hele Parlamentet på forslag fra Formandskonferencen. Alle udvalgenes formænd sidder i den såkaldte Udvalgsformandskonference og vælger sin egen formand for denne. Udvalgsformandskonferencen sørger for at sikre et bedre samarbejde mellem Parlamentets forskellige udvalg og er desuden i kontinuerlig dialog med Formandskonferencen. Udover fordelingen af formands- og næstformandsposterne udnævner hver politisk gruppe i Parlamentet deres ”koordinator” i hvert udvalg. Koordinatoren bliver en slags politisk leder i udvalget, repræsenterer sin politiske gruppe og taler på vegne af denne i udvalget. Der bliver således syv koordinatorer i hvert udvalg, da der er syv politiske grupper i Parlamentet. Disse koordinerer deres gruppes ståsted i forhold til det, som udvalget beskæftiger sig med, og de emner som er på bordet i udvalget, og de er også med til at organisere og strukturere udvalgets arbejde i fællesskab med formanden og næstformændene.
Comentarios