Europaparlamentet mødtes de første dage i juli 2019 for at konstituere sig. De syv politiske grupper konstituerede sig med valg af formandskab, formanden for Parlamentet blev valgt, udvalgene blev sammensæt, og parlamentarikerne blev fordelt i disse, og der blev også valgt de 14 næstformænd og fem kvæstorer for Parlamentet. Dette blogindlæg kigger på næstformændene og kvæstorernes funktioner, hvordan de indstilles og vælges og hvilke kandidater der blev valgt ved konstitueringen.
Hvad laver næstformændene?:
Næstformændene kan påtage sig nogle af de opgaver, som Parlamentets formand (den nyvalgte David-Maria Sassoli) under normale omstændigheder tager sig af, hvis dette er nødvendigt. F.eks. kan næstformændene lede plenarmøderne i Strasbourg, hvor EU-parlamentarikerne mødes for at lovgive. Næstformændene er desuden medlemmer af ”Præsidiet”, som står for ledelsen af det organisatoriske, administrative og personalemæssige i Europaparlamentet.
Hvad laver kvæstorerne?:
Kvæstorerne har ansvaret for spørgsmål af administrativ og finansiel karakter, som har direkte interesse for parlamentarikerne, og de fungerer således som en form for tillidsrepræsentanter for disse. De er desuden medlem af Præsidiet med ”rådgivende funktion”, som det beskrives i forretningsordenen artikel 22, stk. 24. De fem kvæstorer former, sammen med Parlamentets formand og næstformændene, ”Europaparlamentets Bureau”, som bestemmer rammerne for, at Parlamentets arbejde kan køre som smurt. Hver kvæstor har ansvar for en lang række områder såsom ”posttjeneste og trykkeri”, ”sportscentre i Parlamentets bygninger i Bruxelles og Strasbourg”, ”støtte til handicappede medlemmer”, ”kontorudstyr til medlemmerne” osv.
Hvordan vælges næstformændene og kvæstorerne?:
Europaparlamentet har, som nævnt, 14 næstformænd og fem kvæstorer. Først vælges næstformændene og dernæst kvæstorerne. Nomineringen af kandidaterne, som er at finde i forretningsordenens artikel 15, fungerer på samme måde, som når man indstiller kandidater til posten som Parlamentsformand; det kræver enten opbakning fra en politisk gruppe i Parlamentet eller mindst 1/20 del af parlamentarikerne. Næstformændene vælges ved én enkelt hemmelig afstemning, og det kræver absolut flertal af de afgivne stemmer at blive valgt. Hvis antallet af valgte kandidater er mindre end 14, stemmes der endnu en gang for at tildele de sidste pladser på samme måde som ved den første afstemning. Hvis det er nødvendigt at afholde en tredje afstemning, kræver det blot et simpelt flertal for at indtage de resterende pladser. Næstformændenes rangorden (altså om de bliver første næstformand eller anden næstformand osv.) bliver bestemt af deres stemmetal. I tilfælde af stemmelighed er det næstformændenes alder, som afgør rangordenen. Hvis der derimod stemmes ved akklamation (hvor kandidaterne ”klappes ind” på posten), vælges rækkefølgen ved hemmelig afstemning. Kvæstorerne vælges efter samme procedure som næstformændene. I praksis fungerer det således, at de politiske grupper forsøger at sikre, at valgene af næstformænd og kvæstorer afspejler de politiske gruppers størrelser. Alle næstformænd og kvæstorer sidder en halv mandatperiode (2,5 år), ligesom Parlamentets formand gør.
Hvilke næstformænd og kvæstorer blev valgt?:
De 14 næstformænd blev valgt onsdag d. 3 juli 2019 gennem tre runder. 11 af næstformændene blev valgt i første runde, to i anden runde og den sidste i tredje runde ved en elektronisk afstemning efter forslag fra David-Maria Sassoli, hvilket blev godkendt ved håndsoprækning af parlamentarikerne. Parlamentets nyvalgte næstformænd kommer fra seks forskellige politiske grupper og 10 forskellige medlemslande.
De fem kvæstorer blev valgt ved akklamation torsdag morgen. Den efterfølgende afstemning bestemte kvæstorernes rangorden. Her følger de fem kvæstorer:
Comments