I det første indlæg i denne todelte serie om EU's Bankunion blev Bankunionens formål, opgaver og afviklingsmekanismer udfoldet, og det kan du læse her: https://www.eubiderikke.org/post/debatten-om-bankunionen-i-hvad-er-eu-s-bankunion
I det følgende kommer det derimod til at handle om den aktuelle debat om Danmarks deltage i Bankunionen; argumenterne for og imod, partiernes og danskernes holdninger til deltagelse og til behovet for en folkeafstemning.
Argumenter for dansk deltagelse:
Blandt tilhængerne af dansk medlemskab af Bankunionen er bl.a. Nationalbanken og dennes direktør, Lars Rohde. Han peger på, at man med Bankunionen sikrer samme implementering af stramme EU-tilsynsregler i medlemslandene og styrker den internationale konkurrence. Andre fortalere for dansk deltagelse ser Bankunionen som en nødvendighed for at undgå en ny finansiel krise, fordi man kan sætte ind tidligt, har et fælles tilsyn, som er svært at udføre effektivt udelukkende nationalt, og kan sammenligne bankernes aktiviteter. Desuden er tilhængerne glade for tanken om, at Danmark får indflydelse på det styrkede banksamarbejde ved at være medlem og sidde med ved beslutningsbordet. Bail-in-princippet er også et argument for deltagelse i Bankunionen, fordi man dermed, i tilfælde af krisesituationer, undgår, at det er danske skatteydere, som skal hjælpe bankerne med at klare skærene. Med bail-in-princippet argumenteres der også for, at Danmark ikke kommer til at betale for andre europæiske bankers tab, som der ellers er mange modstandere af Bankunionen, der peger på.
Argumenter i mod dansk deltagelse:
Modstanderne af dansk medlemskab af Bankunionen har forskellige grunde til deres modstand eller skepsis. Nogle er helt principielt imod at give EU mere magt og er desuden bekymrede for, at Danmark på sigt vil indføre euroen for at få indflydelse i Den Europæiske Centralbanks (ECB) ledelse. Andre mener, at vi selv skal kontrollere bankerne i Danmark, og synes det er udemokratisk og problematisk, hvis eurolandene ender med at bestemme over danske banker. Skepsissen blandt mange af modstanderne går også på, om danskerne skal betale for andre europæiske bankers tab, på trods af at Bankunionen, med bail-in-princippet, lover, at dette ikke kommer til at ske. Atter andre modstandere af dansk medlemskab af Bankunionen synes, Bankunionen er for uambitiøs, fordi den ikke også beskæftiger sig med bl.a. efterforskning af hvidvask. Slutteligt er der også bekymring for, at Danmark, som ikke sidder i ECB’s ledelse, kommer i en situation, hvor en dansk bank skal afvikles, og vi dermed ikke har mulighed for at træffe beslutningerne, hvilket, de peger på, kan have alvorlige konsekvenser for den danske økonomi.
Partiernes holdninger til Bankunionen og en folkeafstemning om denne:
I spørgsmålet om hvorvidt dansk medlemskab af Bankunionen skal sendes til folkeafstemning, har Justitsministeriet vurderet, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse ved deltagelse i samarbejdet, og dermed behøver medlemskabet ikke sendes til folkeafstemning. På trods af denne melding ser Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU gerne, at der bliver afholdt en folkeafstemning. Liberal Alliance er modstandere af deltagelse, men ønsker derimod ikke en folkeafstemning. Mette Frederiksen, partileder for Socialdemokratiet, har tidligere talt for en folkeafstemning, men har nu trukket i land.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU peger alle på de samme to nøgleargumenter; risikoen for at Danmark kommer til at hæfte for bankerne i de andre europæiske lande, og at vi mister magten over kriseløsninger og støtteordninger til at hjælpe vores egne banker. Den tidligere VLAK-regering bestilte en rapport om betydningen af Danmarks deltagelse i Bankunionen, og den skulle efter planen ligge klar til efteråret 2019. Socialdemokratiet, Alternativet, Det Konservative Folkeparti og Venstre har meldt ud, at rapporten vil afgøre deres holdninger, skønt de alle er relativt positive stemt til at begynde med. Pernille Weiss, nyvalgt medlem af Europaparlamentet for Det Konservative Folkeparti, ønsker meget hurtigt at deltage i Bankunionen, så Danmark kan være med til at præge beslutningerne. Morten Løkkegaard, europaparlamentariker for Venstre, vil læse rapporten og erklærer sig ”åben med forbehold”, for han ønsker ikke at ”underminere” debatten, inden rapporten er udarbejdet. Jeppe Kofod, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, ser gerne en dansk deltagelse i Bankunionen, så længe man kan sikre, at det ikke bliver skatteborgerne, som skal betale for krakkede banker. Morten Helveg Petersen, europaparlamentariker for Det Radikale Venstre, er positivt stemt over for Bankunionen og henviser til Nationalbankens argumenter for medlemskabet, og tilføjer at der kun er en ”lille og teoretisk risiko” for, at Danmark skal hæfte for banker i andre lande. Margrethe Auken, europaparlamentariker for SF, er ligeledes positiv over for dansk deltagelse. Det er dog ikke europaparlamentarikernes beslutning, men derimod Folketingets eller den danske befolknings såfremt spørgsmålet bliver sendt til folkeafstemning. Nu kommer der højst sandsynligt snart en ny regering i Danmark, og det bliver derfor spændende at følge med i debatten om Bankunionen.
Danskernes holdninger:
I en undersøgelse lavet af Yougov for Tænketanken EUROPA i februar 2019 er 44% af danskerne mere eller mindre uenige i, at Danmark bør deltage i EU’s Bankunion, mens 31% er enige. Hver fjerde vælger har ikke taget stilling. Vælgere fra SF, DF, Enhedslisten og Socialdemokratiet er klart eller overvejende uenige i, at Danmark skal deltage i Bankunionen, mens resten af partiernes vælgere er relativt positive over for deltagelse. Hvis man derimod spørger til ”banksamarbejde” fremfor ”Bankunion”, tilslutter flere vælgere sig deltagelsen, hvor 43% af de adspurgte erklærer sig positive, mens 35% forholder sig negativt.
Comments