Siden Danmark blev medlem af EF i 1973, er der blevet afholdt en række folkeafstemninger om EU. Reglerne for folkeafstemninger er forklaret i den danske Grundlov. I Grundlovens paragraf 20 står der, at Danmark godt kan afgive suverænitet til et internationalt samarbejde (som EU), men at dette kræver et flertal for forslaget på mindst 5/6 af folketingsmedlemmerne (svarende til 150 medlemmer). Hvis dette flertal ikke kan skaffes, sættes lovforslaget til en folkeafstemning, hvor befolkningen afgør sagen.
Her følger et overblik over de otte folkeafstemninger om EU, der har været afholdt i Danmark.
1972: Folkeafstemning om Danmarks EF-medlemskab:
I oktober 1972 stemte den danske befolkning for at blive medlem af EF, som var forløberen for EU. I 1973 blev Danmark, sammen med Irland og Storbritannien, således officielt optaget som medlem af EF. Du kan læse mere om Danmarks optagelse i EF og om folkeafstemningen her: https://www.eubiderikke.org/post/danmark-i-eu-da-danmark-blev-medlem-af-ef
1986: Vejledende folkeafstemning om Den Europæiske Fællesakt (EF-pakken):
Danskerne blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt Danmark skulle godkende Den Europæiske Fællesakt, som ofte blot blev kaldt EF-pakken. EF-pakken var en revidering af Romtraktaten, og etablerede bl.a. Det Indre Marked med 300 såkaldte ”handelshindringer”. Desuden indførte EF-pakken også en fælleseuropæisk udenrigspolitik – dog stadig på mellemstatsligt niveau. Denne folkeafstemning var lidt speciel, idet den kun var vejledende, fordi Danmark ikke skulle afgive suverænitet, hvis vi godkendte EF-pakken. Alligevel stemte et flertal af danskerne for Fællesakten i den vejledende afstemning.
1992: Folkeafstemning om Maastrichttraktaten:
EF blev i 1992 til EU, dvs. at samarbejdet gik fra at være et fællesskab til at være en politisk union. Det betød store ændringer i det europæiske samarbejde, og det medførte, at visse politikområder gik fra at være mellemstatslige til at være overstatslige. Overstatsligt samarbejde betyder, at EU kan træffe beslutninger på visse områder, som har direkte indvirkning i medlemslandenes nationale lovgivning. Disse områder var beskrevet i Maastrichttraktaten, og her blev der bl.a. indført en plan for en fælleseuropæisk valuta (euro’en), en fælles retspolitik, en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik og det såkaldte Unionsborgerskab. Der var stærke holdninger både for og i mod Maastrichttraktaten i Folketinget og i den danske befolkning, men det endte med, at et flertal af befolkningen stemte nej til Maastrichttraktaten. Du kan læse mere om denne folkeafstemning her: https://www.eubiderikke.org/post/danmark-i-eu-folkeafstemningen-i-1992
1993: Folkeafstemning om Edinburghaftalen og Maastrichttraktaten:
Efter danskernes nej til Maastrichttraktaten var der dømt potentiel krise i det europæiske samarbejde. De danske politikere ønskede, at Danmark blev en del af EU som union, og derfor blev den danske regering og de andre medlemslande enige om fire danske EU-forbehold, som vi stadig har i dag. Danmark fik således lov til at have forbehold på euro-området, retsområdet, forsvars- og sikkerhedspolitikken og forbehold for Unionsborgerskabet. Disse forbehold blev samlet i den såkaldte Edinburghaftale, og efterfølgende skulle danskerne tage stilling til, om de ville stemme for Maastrichttraktaten, nu hvor der var tilføjet forbeholdene. Det stemte et flertal af danskerne for, og således kunne Danmark blive medlem af Den Europæiske Union.
Du kan læse mere om Danmarks fire EU-forbehold her: https://www.eubiderikke.org/post/danmark-i-eu-de-danske-forbehold
1998: Folkeafstemning om Amsterdamtraktaten:
Amsterdamtraktaten var en ændring af Maastrichttraktaten, som bl.a. indførte en række institutionelle ændringer og overførte spørgsmål som visum, asyl, indvandring og grænsekontrol til overstatsligt samarbejde. Danskerne stemte ja til Amsterdamtraktaten.
2000: Folkeafstemning om afskaffelse af euroforbeholdet:
I 2000 blev det danske euroforbehold sendt til folkeafstemning. Danskerne skulle bestemme, om vi ville afskaffe euroforbeholdet og således udskifte den danske krone med euro’en. Dette stemte et flertal af befolkningen dog imod.
2014: Folkeafstemning om dansk deltagelse i Den Fælles Patentdomstol:
Samme dag som der var Europaparlamentsvalg, skulle danskerne beslutte, om Danmark skulle deltage i Den Fælles Patentdomstol. Formålet med Patentdomstolen var, at virksomheder ikke behøvede at sende en ansøgning til hvert enkelt medlemsland, men derimod kun én samlet til Patendomstolen. I den forbindelse har Patentdomstolen eneret, hvilket vil sige, at de afgørelser, domstolen træffer, gælder alle de deltagende lande. Danskerne stemte ja til at deltage i Patentdomstolen.
2015: Folkeafstemning om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning:
Danskerne skulle beslutte, om det danske retsforbehold skulle ændres til en tilvalgsordning, hvilket betyder, at Folketinget selv ville kunne tage stilling fra sag til sag, om Danmark skulle deltage på overstatsligt niveau på retspolitikområdet i EU. Et flertal af danskerne stemte nej til tilvalgsordningen, og derfor gælder retsforbeholdet stadig.
Comentários