I serien om ”Danmark I EU” har vi været rundt omkring en række episoder i Danmarks historie i EU. Fra da Danmark blev medlem af EF i 1973, til folkeafstemningen i 1992 om Maastrichttraktaten og udarbejdelsen af Edinburghaftalen samt et overblik over alle EU-folkeafstemninger afholdt i Danmark. Denne gang skal det dog handle om Folketingets Europaudvalg. Det er ikke en EU-institution, som f.eks. Kommissionen eller Europaparlamentet, men derimod en gruppe af europaordfører i de danske partier som har til opgave at kontrollere den danske regerings EU-politik og herunder at give de danske ministre et mandat, inden de tager til et rådsmøde i EU.
Europaudvalgets kontrol af regeringens EU-politik:
Det danske Europaudvalgs arbejde er formet af den politiske dagsorden, som EU har fastsat. Når der således er et ministerrådsmøde på et givent politikområde, så skal den pågældende danske minister aflægge Europaudvalget et besøg inden og præsentere de sager, der skal diskuteres på rådsmødet samt regeringens holdning til disse. Denne præsentation kaldes et forhandlingsoplæg. På mødet i Europaudvalget kan udvalget stille spørgsmål til ministeren og dernæst vælge at give ministeren forhandlingsmandat ved at godkende forhandlingsoplægget. Det er meget sjældent, at en minister ikke har fået et mandat, men processen er kommet i stand i kraft af Danmarks tradition for mindretalsregeringer og er dermed et forsøg på at sikre, at ministrene ikke stemmer for en politik i EU, som Folketinget er imod (i praksis er det dog svært at kontrollere, om ministrene går imod Folketingets holdning, da Ministerrådets møder er relativt lukkede). Hvis regeringen vurderer, at en bestemt sag er af ”væsentlig betydning” for Danmark, behøver ministeren kun at tage kontakt til udvalget på mundtlig eller skriftlig vis, og således er det ikke nødvendigt at give mandat til ministeren. Hvis der derimod er tale om sager der, ifølge regeringen, har ”større rækkevidde”, så skal ministeren give et forhandlingsoplæg. Men disse to begreber er ikke fast definerede, og således er det op til regeringen at træffe beslutninger om, hvilke sager der er af ”væsentlig betydning”, og hvilke der har ”større rækkevidde”.
Folketingets kontrol af EU-kommissionen:
Folketingets Europaudvalg kontrollerer både regeringens EU-politik, men agerer også vagthund for EU-kommissionen. Det er Kommissionen, som stiller lovforslag, og her er det op til de forskellige nationale parlamenter at kontrollere, at Kommissionen overholder det såkaldte nærhedsprincip. Nærhedsprincippet fordrer, at EU-beslutninger træffes på det lavest mulige forvaltningsniveau og dermed så tæt på borgerne i deres hverdag som muligt. EU må ikke lovgive på områder, hvor loven kunne forvaltes ”bedre” på et niveau der er "tættere" på borgerne. Helt konkret kommer denne kontrol af Kommissionen til udtryk ved de såkaldte ”nærhedstjek”, som Folketinget udfører, når de undersøger forslag fra EU, for at se om nærhedsprincippet overholdes. Dette nærhedstjek sker i Europaudvalget sammen med fagudvalgene i Folketinget. Europaudvalget vælger nogle forslag, som de mener, Folketinget skal undersøge nærmere, og bagefter skal det relevante fagudvalg udarbejde en udtalelse om forslaget. Den første behandling af Kommissionens forslag foregår således i fagudvalgene, men hvis udvalgene ser, der er grund til kritik, sendes udtalelsen videre til Europaudvalget, som skal tage stilling til, om de vil bakke om udtalelsen og dermed sende den til Kommissionen på hele Folketingets vegne.
Europaudvalgets struktur og møder:
Europaudvalget mødes, ligesom de andre udvalg i Folketinget, én gang om ugen til udvalgsmøde i deres udvalgslokale på Christiansborg. Til udvalgsmøderne er der på forhånd udarbejdet en dagsorden af udvalgssekretæren i samarbejde med udvalgsformanden. Udvalgssekretæren hjælper medlemmerne af Europaudvalget, og hvert fagudvalg i Folketinget har mindst én udvalgssekretær og én udvalgsassistent. Europaudvalget har to udvalgssekretærer og fire udvalgsassistenter. Udover udarbejdelsen af dagsordenen til udvalgsmøderne er formandens rolle i Europaudvalget bl.a. også at lede udvalgsmøderne, sørge for der er god ro og orden i udvalget samt konkludere om ministeren kan få et forhandlingsmandat eller ej. Udover udvalgsmøder har Europaudvalget også mulighed for at afholde høringer om et emne. Her kan udvalget invitere forskellige aktører til at dele deres tanker om et bestemt område. Disse høringer er for det meste åbne for borgere og for pressen.
Europaudvalgets medlemmer:
Hvert partis ordfører i Europaudvalget repræsenterer antallet af mandater, som partiet har i Folketinget. Således svarer Europaudvalgets holdning til et forhandlingsoplæg til hele Folketingets holdning.
Her følger en liste over medlemmerne af Folketingets Europaudvalg:
Comments