I 1973 blev Danmark medlem af ”EF” (Det Europæiske Fællesskab), som var forløberen for EU. Siden har Danmark været på en lang rejse gennem folkeafstemninger, kompromiser og forbehold i EU-maskineriet. Dette blogindlæg indgår i en serie om Danmarks historie i EU, og denne gang dykker vi ned i den sagnomspundne folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1992, og de begivenheder der fulgte efter afstemningens resultat. Nede i bunden finder du serien ”Danmark i EU”, hvor du bl.a. også kan læse om Danmarks fire EU-forbehold, og om dengang Danmark blev medlem af EF.
Maastrichttraktaten: Fra ”fællesskab” til ”union”:
I 1992 blev Maastrichttraktaten underskrevet i den hollandske by, Maastricht. Traktatens officielle navn er ”Traktaten om Den Europæiske Union”, og således forvandlede man det daværende europæiske fællesskab, ”EF”, til ”EU”, som blev en politisk union med overstatsligt samarbejde på nogle områder (dvs. at EU kan lave regler, som har direkte indvirkning i medlemslandene). Traktaten var et resultat af mange års diskussion og forhandling mellem medlemslandene om en dybere europæiske integration. Traktaten indførte bl.a. det såkaldte Unionsborgerskab, som gav EU-borgere mulighed for at bo og arbejde i andre EU-lande. Traktaten fastsatte også rammerne for en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik i EU, et tættere politisamarbejde og generelt et tættere retsligt samarbejde mellem medlemslandene samt den ”Den Økonomiske og Monetære Union" (ØMU’en), som bl.a. skulle oprette en fælles valuta, euroen. ØMU’en blev implementeret i en overgangsproces bestående af tre faser. Den første fase var kapitalens fri bevægelighed i EU-området, den anden fase var et øget samarbejde mellem de nationale centralbanker, og den sidste og tredje fase var oprettelsen af den fælleseuropæiske valuta, euro’en samt en fælles pengepolitik i EU. 12 lande underskrev Maastrichttraktaten d. 7 februar 1992, og dernæst var det op til de nationale parlamenter at ratificere (formelt tilslutte sig) traktaten, og i nogles tilfælde (bl.a. i Danmarks) krævede denne ratificering en folkeafstemning.
Folkeafstemningen i 1992:
Danmark afholdt en folkeafstemning om Maastrichttraktaten d. 2 juni 1992. Alle Folketingets partier undtagen Fremskridtspartiet og SF var for traktaten og anbefalede et ja til folkeafstemningen. SF havde bl.a. et slogan, der lød: ”Holger og konen siger nej til Unionen” (Holger K. Nielsen som var partiformand for SF), hvorimod ja-siden havde den meget begejstrede udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen (V), der yndede at gå i EU-sokker. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen var på 83,1%, hvoraf 50,7% stemte nej, og 49,3% stemte ja. Således stemte et flertal af danskerne nej til Maastrichttraktaten trods stor opbakning blandt Folketingets partier.
Det nationale kompromis og Edinburghaftalen:
Efter danskernes nej til Maastrichttraktaten udbrød der politisk krise i EF og i Danmark. Man stod nu med udsigten til, at det ikke var alle medlemslande, som kunne gå med ind i det nye ”EU”. Derfor gik Socialdemokratiet og Radikale Venstre sammen med SF, der havde ændret holdning efter afstemningen, sammen om at udarbejde det såkaldte ”nationale kompromis”. Kompromiset var færdigudviklet d. 22 oktober 1992. Det nationale kompromis beskrev, at Danmark skulle tilslutte sig Maastrichttraktaten, hvis man kunne genforhandle traktaten således, at Danmark undgik at indføre euro’en, undgik at deltage i den fælles forsvarspolitik, undgik at deltage i det retslige samarbejde, hvis dette nogensinde blev til et overstatsligt samarbejde, og slutteligt at Unionsborgerskabet ikke blev sidestillet med det nationale statsborgerskab. D. 27 oktober tilsluttede Konservative, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti sig også det nationale kompromis. Kun Fremskridtpartiet holdt sig udenfor. Regeringen endte med at forhandle en særaftale med EF på plads d. 12 december 1992 ved et EF-topmøde i Edinburgh. Denne aftale blev kaldt ”Edinburghaftalen”, og her fik Danmark godkendt det nationale kompromis og altså skrevet sine fire EU-forbehold ind: Euroforbeholdet, forbeholdet mod Unionsborgerskabet, forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet. Disse fire danske forbehold gælder stadig.
Ny folkeafstemning om Edinburghaftalen i 1993:
Edinburghaftalen blev sendt til en ny folkeafstemning d. 18 maj 1993. 56,7% af de afgivne stemmer var for, og 43,3% var imod. Således kunne Danmark blive medlem af Den Europæiske Union, der blev formelt stiftet i november 1993. Nogle mente og mener stadig, at en ny folkeafstemning var kontroversiel og direkte udemokratisk, mens andre argumenterer for, at det var en anden slags aftale med et andet indhold, som der blev stemt om i 1993. Der er også stadig en del debat om de fire forbehold.
Comments