Danmark har været medlem af EU siden 1973. Det var inden samarbejdet udviklede sig til en politisk union, og da Danmark blev optaget, hed det nuværende EU i stedet EF (Det Europæiske Fællesskab). Ved folkeafstemningen d. 2 oktober 1972 støttede et flertal af danskerne op om dansk medlemskab af EF. I det følgende kan du blive klogere på, hvorfor Danmark først blev medlem af det såkaldte EFTA og senere EF, hvilke udfordringer der var i EF-optagelsesprocessen samt hvordan optakten til folkeafstemningen forløb.
EFTA-samarbejdet og eksportinteresser:
I 1960 blev EFTA oprettet som en modspiller til EF-samarbejdet. EFTA (European Free Trade Association) var et frihandelsområde mellem Storbritannien, Sverige, Østrig, Schweitz, Portugal, Norge og Danmark (også kendt som ”de syv”). Disse lande kunne handle frit sammen uden told og uden diverse restriktioner på import. EFTA-medlemslandene bestemte dog selv sine egne toldsatser, og kunne således ikke defineres som et reelt fællesmarked. EF-samarbejdet opererede derimod med et mere samlet økonomisk marked, hvor der var fælles toldmure udadtil til ikke-medlemslande og i øvrigt en fælles landbrugspolitik i EF. Motivationen for dansk deltagelse af EFTA var øget samarbejde med briterne. Briterne var nemlig (og er stadig) en væsentlig stor importør af danske landbrugsvarer, og således ønskede man fra dansk side at bevare og sikre landbrugseksporten til Storbritannien. Danmarks regering frygtede dog hurtigt, at det kunne blive svært at eksportere sine landbrugsvarer til EF-medlemslandene, og derfor valgte Danmark at søge om medlemskab i EF, kort tid efter at Storbritannien havde gjort det i 1961. Irland og Norge fulgte trop, men den norske befolkning stemte nej ved deres folkeafstemning.
Optagelse i EF:
Danmark, Irland og Storbritannien søgte altså om optagelse i EF, men blev skuffet hele to gange i løbet af 1960’erne. Årsagen til blokeringen af de tre landes medlemskab var primært den franske præsident, Charles de Gaulle. Han nedlagde veto mod Storbritanniens optagelse, hvilket også umuliggjorde dansk og irsk EF-medlemskab. I mellemtiden forsøgte Danmark dog at udforske andre muligheder for transnationalt, økonomisk samarbejde. I 1968 forhandlede man om den nordiske toldunion, Nordek, som faktisk var en dansk opfindelse. Nordek-traktaten skulle efter planen underskrives i slutningen af 1969, men i foråret dette år var Charles de Gaulle dog gået af som præsident, hvilket gav nye muligheder for dansk medlemskab af EF. I december samme år blev der afholdt et topmøde i Haag, hvor EF-landene besluttede at indlede forhandlingerne om optagelse af de tre lande i EF. Som konsekvens blev Nordek-samarbejdet skrottet i marts 1970. EF indledte optagelsen af de tre lande i juni 1970, og de blev alle officielt optaget i EF d. 1. januar 1973.
Folkeafstemningen i 1972:
Der var stor tilslutning til Det Europæiske Fællesskab blandt de danske partier og dansk erhvervsliv. Det var kun SF, der som helhed var imod. Men der fandtes dog også en del EF-skeptikere i andre partier, især i Socialdemokratiet, og nogle af disse samlede sig i 1971 i et nyt parti: Folkebevægelsen mod EF. Både de pro-europæiske og skeptiske partier førte ”skræmmekampagner” op til afstemningen. Jens Otto Krag, den socialdemokratiske statsminister på daværende tidspunkt, der var initiativtageren på dansk EF-optagelse, advarede bl.a. om større underskud på betalingsbalancen, devaluering af den danske krone, højere arbejdsløshed og generelt ringere leveforhold, hvis danskerne stemte nej. Modstanderne havde derimod argumenteret med, at EF ville være i direkte strid med Grundloven, og at EF-medlemskabet ikke ville gøre den helt store økonomiske forskel for Danmark. Nogen tid inden den danske folkeafstemning i 1972 havde Norge stemt nej til EF-optagelse, hvilket de danske EF-skeptikere markerede med et fakkeloptog i Københavns gader. Derfor var der mange, som spåede, at nej-siden også ville vinde i Danmark. Men tilsyneladende havde danskerne købt argumenterne om en bedre økonomi med højere lønninger og billigere varer, for hele 63,3% af danskerne stemte ja til dansk medlemskab af EF. Til manges overraskelse trak Jens Otto Krag sig dog som statsminister dagen efter afstemningen.
Comments