Corona-virusudbruddet har ændret verden, som vi kender den. Sundhedssystemer over hele kloden er under pres, økonomien lider ligeså, og vi lever isolerede fra hinanden. Hvordan kommer vi nogenlunde helskindede ud af krisen? Hvordan understøtter vi økonomierne? Hvilke prioriteter skal vi gøre os i en tid som denne? Der er mange spørgsmål og et utal af svar. Her på bloggen kommer serien ”Corona-nyt” naturligvis til at handle om EU’s svar i Covid-19-krisen, og jeg håber, du har lyst til at læse med og holde dig opdateret på, hvordan EU responderer på udbruddet.
Tilbage i slutningen af april holdt de europæiske stats- og regeringsledere topmøde om løsninger på Corona-krisens negative effekter på økonomien. Lederne blev ikke enige om en samlet plan, men de besluttede derimod at overlade ansvaret for at komme med en genopretningsplan til Kommissionen. I dagens blogindlæg kan du få et overblik over nogle af medlemslandenes centrale holdninger til, hvordan EU bedst sikrer økonomien midt i og efter pandemien.
Pandemiens økonomiske konsekvenser:
Corona-krisen har resulteret i et markant fald i væksten i Europa. Alene vækstfaldet i EU i 2020 er på -7,1%, og dette har medført høj arbejdsløshed på kontinentet. De store nationale hjælpepakker og forskellige støtteforanstaltninger fører tilmed til et større budgetunderskud og offentlig gæld. I slutningen af 2021 vil arbejdsløsheden i euroområdet være knap 9%, og den offentlige gæld vil udgøre mere end 95% af BNP. Især de sydeuropæiske landes økonomier er ramt hårdt som følge af pandemien. Da turismesektoren har lidt stort i disse måneder, har de sydeuropæiske landes økonomier det samme. Det er derfor bl.a. blevet sværere for disse lande at låne billigt på markedet. (Tal fra Tænketanken Europa.)
Nord vs. Syd:
Her kommer et overblik over en række EU-landes løsningsforslag til ovenstående økonomiske udfordringer.
Frankrig:
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har lagt stor vægt på, at EU skal udvise solidaritet med de sydeuropæiske lande i pandemien. Macron har foreslået en genopretningsfond til de hårdest ramte lande som en løsning. Pengene skal komme fra lån, som alle EU-lande tegner i fællesskab. Han har imidlertid mødt stor kritik for denne idé fra de nordeuropæiske lande.
Spanien:
Spanien har, i tråd med Frankrig, foreslået knap 12 tusind milliarder kroner i direkte tilskud til medlemslandene og især de hårdest ramte lande. Der er således ikke tale om lån, der skal betales tilbage, men derimod fælleseuropæiske obligationer, hvor renterne skal betales gennem nye EU-skatter som f.eks. Co2-skatter. Det spanske forslag har, ligesom det franske, mødt meget modstand fra Nordeuropa, der ikke ønsker fælles gældstiftelse, og ej heller at EU-tiltag skal finansieres af nye EU-skatter.
Italien:
Italien er ét af de hårdest Corona-ramte lande i EU. Landet er derfor også stærkt fortaler for, at eurolandene skal udstede fælles Corona-obligationer og hæfte for gælden i fællesskab. Fælleseuropæiske Corona-obligationer vil nemlig virke mere attraktive for investorer fremfor italienske statsobligationer, som er præget af større usikkerhed.
Danmark:
Danmark, som ét blandt flere nordeuropæiske lande, er stærk modstander af fælles gældsstiftelse, og er derfor meget kritiske overfor de sydeuropæiske landes forslag. Regeringen mener også, at den nye genopretningsfond bør være tidsbegrænset, og afvikles når krisen er ovre.
Holland:
Holland har flere gange afvist fælles Corona-obligationer. Holland mener derimod, at de hårdest ramte lande skal låne penge gennem ESM (European Stability Mechanism), som er en redningsfond, der blev oprettet under Finanskrisen. Grunden til, at de sydeuropæiske lande ikke er just fans af den idé, er, at lån fra ESM’en kommer med betingelser, som f.eks. krav om økonomiske reformer. Holland har også foreslået at bruge knap 150 milliarder kroner på en genopretningsfond, hvilket er langt under Spaniens forslag på ca. 12 tusind milliarder kroner.
Tyskland:
Tyskland er også imod fælles Corona-obligationer, men forbundskansleren, Angela Merkel, har faktisk foreslået, at Kommissionen kan låne penge, som de bagefter kan låne videre til medlemslande. Dette forslag skulle dermed sikre lavere renter til de lande, som har svært ved at låne billigt nu.
Comments