Corona-virusudbruddet har ændret verden, som vi kender den. Sundhedssystemer over hele kloden er under pres, økonomien lider ligeså, og vi lever isolerede fra hinanden. Hvordan kommer vi nogenlunde helskindede ud af krisen? Hvordan understøtter vi økonomierne? Hvilke prioriteter skal vi gøre os i en tid som denne? Der er mange spørgsmål og et utal af svar. Her på bloggen kommer serien ”Corona-Nyt” til at handle om EU’s svar i Covid-19-krisen, og jeg håber, du har lyst til at læse med og holde dig opdateret på, hvordan EU responderer på udbruddet.
Denne udgave af Corona-Nyt handler om EU’s økonomiske tiltag i krisen. Forskellige initiativer er blevet introduceret, og man har fra EU’s side af forsøgt at lempe for diverse regler og mobilisere penge fra forskellige kilder. Helt overordnet har EU lempet på statsstøttereglerne og godkender løbende medlemslandenes forskellige støtteordninger og har desuden suspenderet reglerne om at begrænse de årlige offentlige underskud. Nedenfor følger et overblik med nogle af de konkrete, økonomiske tiltag, som EU har lanceret i kølvandet på Covid-19-udbruddet.
PEPP-hjælpepakke:
Corona-krisen har haft skadelige konsekvenser på internationale markeder, og der er frygt for, at vi ender i en recession lignende den, vi oplevede i 2008. Derfor har Den Europæiske Centralbank lanceret den såkaldte PEPP-hjælpepakke (Pandemic Emergency Purchase Program). Med pakken vil Centralbanken købe statsobligationer for 750 mia. euro for at styrke EU-landenes likviditet og virksomhedernes solvens i denne pandemi. Der er tale om opkøb af værdipapirer, som er udstedt af både offentlige og private institutioner. Efter lanceringen af PEPP-pakken steg kurserne på statspapirer markant (især sydeuropæiske), mens renterne faldt betydeligt. Den tiårige italienske rente faldt f.eks. 12 basispoint til 1,42 procent, og den tiårige græske faldt 35 basispoint til 1,94 procent. Den tiårige danske obligationsrente steg derimod 1 basispoint til -0,08 procent. Centralbanken meddeler i øvrigt, at de er klar til at øge beløbet yderligere. Opkøbsprogrammet vil fortsætte frem til udgangen af 2020, eller indtil krisen er ovre.
Ingen told og moms på udstyr og værnemidler fra tredjelande:
Kommissionen har fritaget medlemslandene fra told og moms på import af medicinsk udstyr og værnemidler fra tredjelande. EU’s toldlovgivning giver mulighed for at yde afgiftsfritagelse til katastroferamte lande. Fritagelsen sker normalt ved, at medlemslandet anmoder om dette, og Kommissionen godkender. I den aktuelle situation er det dog ikke nødvendigt med en anmodning, for Kommissionen har blot afgiftsfritaget samtlige EU-medlemslande.
Statsstøtteregler lempes:
EU’s statsstøtteregler i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktion giver medlemsstaterne mulighed for at hjælpe virksomheder, der har brug for økonomisk redningsstøtte. Medlemsstaterne kan yde særlig støtte til virksomheder, der har likviditetsproblemer, i op til 18 måneder. Kommissionen har vedtaget midlertidige rammebestemmelser, som giver medlemslandene mulighed for at yde fem typer af støtte:
1) Direkte tilskud, selektive skattefordele og forskud.
2) Statsgarantier for lån ydet af banker til virksomheder.
3) Statsstøttede offentlige lån til virksomheder.
4) Garantier til banker, der kanaliserer statsstøtte ud i realøkonomien.
5) Kortfristet eksportkreditforsikring.
Midlerne vil primært komme fra medlemslandenes egne, nationale budgetter, og rammebestemmelserne vil som udgangspunkt være gældende indtil udgangen af december 2020, men Kommissionen vurderer løbende behovet for en eventuel forlængelse.
ESCALAR:
Kommissionen har lanceret investeringstiltaget, ESCALAR, i samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Tiltaget skal øge og støtte venturekapital og vækstfinansiering til virksomheder under opstart. Op til 300 mio. euro vil blive investeret gennem ESCALAR med støtte fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Formålet er at øge investeringskapaciteten i diverse venturekapitalfonde – både nye fonde som finansierer vækstvirksomheder, og allerede etablerede fonde som støtter større virksomheder med at udvikle sig endnu mere. Hurtigt voksende virksomheder har svært ved at sikre finansiering i krisetider, som denne vi befinder os i nu, og derfor skal ESCALAR hjælpe venturekapitalfonde med at støtte virksomhederne i længere tid, nu hvor fondenes muligheder for at sælge er udfordrede. ESCALAR-tiltaget er i sin pilotfase i 2020, men formålet er, at det kan blive endnu et af EU’s finansieringsinstrumenter under den næste syvårige budgetramme.
댓글