top of page
Victoria Brohus

Corona-Nyt: Hvordan kæmper EU mod disinformation?

Corona-virusudbruddet har ændret verden, som vi kender den. Sundhedssystemer over hele kloden er under pres, økonomien lider ligeså, og vi lever isolerede fra hinanden. Hvordan kommer vi nogenlunde helskindede ud af krisen? Hvordan understøtter vi økonomierne? Hvilke prioriteter skal vi gøre os i en tid som denne? Der er mange spørgsmål og et utal af svar. Her på bloggen kommer serien ”Corona-nyt” naturligvis til at handle om EU’s svar i Covid-19-krisen, og jeg håber, du har lyst til at læse med og holde dig opdateret på, hvordan EU responderer på udbruddet.

Dagens Corona-Nyt handler om disinformation. Disinformation er, når man skaber information, som alene har til formål at så splid og konflikt, for at fremme egne overbevisninger. EU-undersøgelser viser, at især Rusland og Kina er skyldig i disinformation om Covid-19-udbruddet. Nogle af løgnene, der florerer, er bl.a., at det er migranter, som har bragt virussen med til Europa. Et andet eksempel er derimod, at COVID-19 er det pure opspind og slet ikke eksisterer. Derudover går disinformationen på narrativer om, at EU ikke gør noget for at bekæmpe Corona-virussen. Kriser har tilmed altid været arnested for konspirationer om, at EU vil bryde sammen under krisen. Disse eksempler for disinformation kan bruges til at propagandere afsenderens budskab om, at demokratiet ikke kan bruges til at beskytte borgerne, og at der dermed er brug for andre og mere autoritære styreformer.

Nedenfor følger et overblik over EU’s tiltag mod Corona-disinformation.


I 2018 udviklede EU en handlingsplan, som skal opfange disinformation og sikre en koordineret indsats i EU mod denne.

EU har valgt for første gang nogensinde at aktivere den såkaldte “Rapid Alert System”, som er et centralt værktøj mod disinformation, der bl.a. styrker overvågningen af sådanne aktiviteter og koordinerer indsatsen i EU.

Didier Reynders, som er EU-kommissær for retlige anliggender, sendt et brev til diverse digitale platforme. Der er nemlig fundet meget snyd og forledende markedsføring sted af bl.a. håndsprit og masker på sociale medier, hvor sælgerne påstår, at disse er mirakelkuren mod Covid-19-virussen. Som reglerne er nu, har platforme ikke ansvar for det, som ligger på deres platform, men når de bliver gjort opmærksomme på ulovlig aktivitet, er de forpligtede til at fjerne det. I Reynders brev bliver platformene pålagt at redegøre for, hvad de har gjort eller planlægger at gøre for at komme ulovlig aktivitet på deres platforme til livs. Denne redegørelse skulle være fremlagt inden d. 29 marts.

CPC-netværket (Consumer Protection Cooperation) er EU-samarbejdet mellem de nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, der samarbejder om at håndhæve europæisk forbrugerbeskyttelseslovgivning. CPC-netværket har udarbejdet en liste med de mest hyppige Corona-regelbrud og har bedt platformene om at handle på disse tilfælde. Listen indeholder bl.a.: ”Pressure selling” hvor en sælger udnytter forbrugernes bekymring, for at varen bliver udsolgt. Den indeholder også produkter, der bliver markedsført, som den eneste kur mod Corona-virussen uden dokumentation. Slutteligt omfatter listen også masker, der bliver markedsført som særlige ”Coronavirusmasker” på trods af, at en række sundhedseksperter ikke ser en sammenhæng mellem masker og mindre smitte. CPC-netværket peger på at disinformation om Covid-19 således ikke blot er et demokratiproblem, men også et folkesundhedsproblem.


EU’s talsmandstjeneste opfordrer til, at man ikke deler disinformation for derved at beskytte sine medborgere. For at kunne navigere i den massive informationsstrøm, peger de på tre advarselssignaler, som karakteriserer disinformation, og som man med fordel kan være opmærksom på; 1) det vækker stærke følelser, 2) det er for godt, dårligt eller for skørt til at være sandt, 3) det passer for godt med ens egne holdninger og overbevisninger.

Comments


bottom of page