Corona-virusudbruddet har ændret verden, som vi kender den. Sundhedssystemer over hele kloden er under pres, økonomien lider ligeså, og vi lever isolerede fra hinanden. Hvordan kommer vi nogenlunde helskindede ud af krisen? Hvordan understøtter vi økonomierne? Hvilke prioriteter skal vi gøre os i en tid som denne? Der er mange spørgsmål og et utal af svar. Her på bloggen kommer serien ”Corona-Nyt” naturligvis til at handle om EU’s svar i Covid-19-krisen, og jeg håber, du har lyst til at læse med og holde dig opdateret på, hvordan EU responderer på udbruddet.
Dagens indlæg af Corona-Nyt drejer sig om EU’s indsats for at sikre nok udstyr i alle EU’s medlemslande. Da Italien, som det første land i EU, fik pandemiens negative effekter på sundhedsressourcer at føle, var de andre EU-lande noget fodslæbende med at udvise europæisk solidaritet. Da Italien bad om hjælp til at sikre nok udstyr, indførte Tyskland og Frankrig nemlig eksportforbud af masker for at sikre nok til deres eget forbrug. Derimod var det Kina, der kom italienerne til hjælp med at levere udstyr. Kommissionen redede dog trådende ud, forbuddene blev ophævet og siden har de europæiske lande hjulpet hinanden på tværs med både udstyr og sundhedsfagligt personale. I det følgende kan du blive klogere på, hvad EU samlet har gjort, for at sikre nok udstyr i medlemsstaterne.
Fælles udbud:
Kommissionen har foranstaltet et fælles udbud om iltapparater, testudstyr, personligt beskyttelsesudstyr mv. Ved et koordineret udbud var formålet, at EU-landene kom til at stå stærkere i forhandlingerne med industrien om adgang til udstyr og prisen på dette. Det fælles udbud om personlige værnemidler er lykkedes, da producenterne afgav et bud, der dækkede og også oversteg de mængder, som EU-landene havde anmodet om i udbuddet. Flere lande vil nu kunne købe flere værnemidler, end dem de oprindeligt havde anmodet om i udbuddet. Der er 25 lande, som indgår i udbuddet, heriblandt Danmark. Andre fælles udbud er på vej. Der er bl.a. ét om indkøb af respiratorer og ét om testudstyr. De lande, som deltager i aftalen om fælles indkøb, kan også i fællesskab indkøbe vaccine mod COVID-19, når denne er blevet udviklet og kan sælges.
Eksportrestriktioner:
Kommissionen har vedtaget restriktioner på eksport af personlige værnemidler til lande udenfor EU. Hvis virksomheder vil eksportere personlige værnemidler (masker, handsker, beskyttelsesbriller- og dragter, ansigtsskærme osv.) kræver dette nu en eksporttilladelse.
Civilbeskyttelsesmekanismen og rescEU:
EU’s Civilbeskyttelsesmekanisme (UCPM) blev oprettet i 2001 efter 9/11. Kriserespons er en national kompetence, men mekanismen kan aktiveres på anmodning fra ét eller flere medlemslande. Formålet med mekanismen er, at lande kan trække på resten af EU-samarbejdet, hvis de ikke kan klare en krisesituation på egen hånd. Mekanismen kan dog også, som vi ser lige nu med Corona-krisen, bruges til at koordinere indsatsen mellem alle EU-lande, hvis alle lande er ramt af den samme krise. I 2019 blev mekanismen udvidet med rescEU Reserve, som er en fælles europæisk reserve, der bl.a. indeholder medicinsk personale, helikoptere, respiratorer, medicin og brandslukningsfly. I forbindelse med Corona-krisen koordinerer rescEU de offentlige indkøb af f.eks. beskyttelsesdragter og andet udstyr i EU. I kølvandet på pandemien besluttede Kommissionen at finansiere oprettelsen af et rescEU-beredskabslager under Civilbeskyttelsesmekanismen. Dermed udvides rescEU-reserven med et beredskabslager. Lageret består bl.a. af masker, medicin, respiratorer og laboratorieudstyr. Lageret bliver placeret i ét eller flere EU-lande, og værtslandet(ene) får ansvaret for at indkøbe udstyret til fælles brug. Kommissionen finansierer 90% af beredskabslageret. ERCC, som er katastrofeberedskabskoordinationscentret under Civilbeskyttelsesmekanismen, fordeler udstyret og sikrer, at det leveres til de steder, hvor der er størst behov for det.
Comments