Fire dage forhandlede EU’s stats- og regeringsledere om den næste syvårige budgetramme med en Corona-genopretningsfond. Forhandlingerne var ikke lette, mange interesser var på spil, og det så sort ud lige indtil kl. 5:30 tirsdag morgen. Da kunne rådsformand, Charles Michel, med et smil fra øre til øre meddele Europa og resten af verden, at EU’s 27 ledere havde nået til enighed om en budgetramme fra 2021-2027 samt en genopretningsfond. Der er dog stadig lang vej igen, før budgettet kan vedtages endeligt. Europaparlamentet skal også stemme for, og de er bestemt ikke enig i alle punkterne i budgetplanen. I dette blogindlæg kan du blive klogere på, hvad lederne egentlig er blevet enige om, herunder hvorvidt de nåede til enighed om en retsstatsmekanisme, hvordan budgettet stemmer overens med Danmarks interesser samt Europaparlamentets reaktion på topmødets konklusioner.
Budgetrammen og genopretningsfonden:
EU’s statsledere blev enige om en budgetramme på 13.580 mia. kr. Heraf udgør 8.000 mia. kr. selve budgettet, mens 5.580 mia. kr. allokeres til genopretningsfonden. Lad os begynde med at tage et kig på budgettet. De 8000 mia. kr. skal fordeles på syv poster:
EU’s indtægter til budgettet er primært medlemslandenes bidrag. Genopretningsfonden er dog anderledes skruet sammen. For at finansiere fondens 5.580 mia. kr. skal Kommissionen ud og låne på kapitalmarkederne på vegne af hele EU, som skal betales tilbage fra 2028-2058. Her skal der efter planen indføres nye fælles indtægtskilder, og der har bl.a. været forslag om en plastikskat og en Co2-skat, men intet konkret er besluttet endnu, og Parlamentet har en del at sige til dette i forhandlingerne. Her kan du se hvilken balance mellem lån og tilskud af fondens midler, som EU-lederne blev enige om:
Lige siden debatten om en genopretningsfond begyndte, har der været stor uenighed mellem EU-landene, om hvorledes fondens midler skulle tildeles. Danmark, Holland, Sverige og Østrig, også kendt som ”Sparebanden”, var meget lunkne på idéen om at give direkte tilskud til landene, mens Italien, Spanien og Frankrig omvendt var modstandere af kun at give lån til medlemslandene. Kompromiset blev således, at ca. halvdelen af midlerne bliver givet som lån og den anden halvdel som tilskud. Ca. 5000 mia. kr. fra fonden bruges i 2021-2023, mens de resterende 580 mio. kr. skal gå til projekter, som understøtter forskning, den grønne omstilling og udvikling i landdistrikterne. Disse er f.eks. Horizon Europe, RescEU, Rural Development og InvestEU.
Blev statslederne enige om en retsstatsmekanisme?:
Der har i medierne og dækningen af budgetforhandlingerne været uklarhed om, hvorvidt EU-lederne faktisk er blevet enige om en retsstatsmekanisme, hvor man kobler modtagelsen af EU-støttemidler op på retsstatsprincipperne. Det vil sige, at medlemslandene kun modtager støtte, hvis de overholder principperne. Forvirringen er forståelig, for svaret er ikke sort hvidt. I den konklusion, som Det Europæiske Råd blev enige om på topmødet, står der, at det er vigtigt at respektere retsstatsprincipperne. Der står: ”På denne baggrund indføres der en ordning med konditionalitet for at beskytte budgettet og Next Generation EU. Kommissionen vil i den forbindelse foreslå foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser til vedtagelse i Rådet med kvalificeret flertal.” (Kilde: Det Europæiske Råd.) Grundet denne relativt åbne formulering fejrede både Viktor Orbán og Mateusz Morawiecki, som er hhv. Ungarns og Polens ledere, at de havde afværget en sådan mekanisme, mens tilhængerne af mekanismen omvendt også fejrede denne sætning i konklusionen. Det afhænger nemlig af, hvordan Rådets konklusionstekst fortolkes. Formuleringen er strikket sammen således, at den kan fortolkes både som den pure symbolik, der ikke udgør en trussel og som et skridt i en mere demokratisk retning for EU-samarbejdet. Et flertal i Europaparlamentet kræver en reel mekanisme på området, og derfor vil de kommende forhandlinger skabe mere klarhed over, hvordan sætningen skal fortolkes.
Hvordan ser budgettet ud fra et dansk perspektiv?:
I budgetforhandlingerne var det vigtigt for den danske statsminister, Mette Frederiksen, at budgettet ikke steg for meget. Den danske regering ønskede, at budgettet kom så tæt på 7.820 mia. kr. som muligt, mens Kommissionens havde foreslået 8.200 mia. kr., og det blev således til et kompromis mellem de to. Derudover fik Danmark forhandlet en stor rabat hjem. Rabatten er 2,8 mia. kr. om året, og det er en stor stigning fra vores nuværende debat på 1 milliarder kr. om året, som Helle Thorning forhandlede på plads i 2013. Brexit resulterer dog i, at Danmarks bidrag til budgettet stiger. Danmarks EU-bidrag bliver 4,5 mia. kr. højere hvert år eksklusiv rabatten. Denne stigning svarer til 23%. Bidraget er dog mindre end først foreslået i Kommissionens budgetforslag fra maj. Slutteligt kan Frederiksen glæde sig over, at en større andel af genopretningsfondens midler gives som tilskud, og at 30% af budgettet øremærkes til klimarelaterede tiltag, som var et fokuspunkt for regeringen.
Næste skridt: Nu skal Europaparlamentet på banen:
For at budgettet kan træde i kraft, skal Europaparlamentet stemme for det. Særligt for dette budget skal både Europaparlamentet og medlemslandenes parlamenter også godkende, at man hæver EU’s indtægtsloft midlertidigt, dvs. at man kan muliggøre låntagningen for Kommissionen på kapitalmarkederne. D. 23 juli 2020 vedtog Parlamentet en resolution, som i grove træk meddeler, at Parlamentet ikke på nuværende tidspunkt kan bakke op om EU-ledernes budgetplan, fordi man bl.a. ønsker at oprette en reel retsstatsmekanisme. Der var 465 stemmer for resolutionen og 150 imod. Resolution er ikke-bindende, men sender et signal i de kommende forhandlinger. Den endelige afstemning i Europaparlamentet vil efter planen ske i slutningen af september. Indtil da kan Parlamentet stadig nå at sætte sit præg på budgettet. Særligt EU’s indtægtskilder vil være et fokuspunkt, da Det Europæiske Råd kun har lavet en overordnet plan for de såkaldte ”egne indtægter”. Parlamentet har mange idéer til nye indtægter, som kan supplere medlemslandenes bidrag, og det bliver spændende at følge forhandlingerne og se, hvordan Europaparlamentet kommer til at påvirke budgettet.
Kilder:
- Europa-Kommissionen.
- Det Europæiske Råd.
- POLITICO EU.
- Folketingets EU-Oplysning.
- Altinget.
- Danmarks Radio.
- Jyllands-Posten.
- Berlingske.
Comments