Det er ikke altid lige let at forstå og slet ikke at deltage i samtalerne om EU. Der er rigtig mange termer, forkortelser og indforstået sprogbrug, der pryder debatten, og som det kan være vigtigt at have kendskab til for at føle sig mere tryg ved at diskutere EU-stof. Derfor har ”Bliv klog på EU-sprog”-serien til formål at lette forståelsen for nogle af de mange begreber, der smides hid og did i EU-debatten, og som tit kan virke forvirrende. Med serien ønsker jeg at hjælpe dig med at opbygge et solidt EU-ordforråd, så du har de bedste forudsætninger for at deltage og være tilpas i den demokratiske samtale om EU.
Denne gang er de to EU-ord Spietzenkandidat-processen og Lissabontraktaten.
Spitzenkandidat-processen:
Spitzenkandidat-processen kom første gang på dagsordenen i EU i 2014. Det var Europaparlamentets idé, og processen går ud på, at Formanden for Kommissionen vælges på baggrund af Europaparlamentetsvalget. Deres ønske var, at de europæiske borgere skulle have mere indflydelse på valget af kommissionsformand, som normalvis udpeges af de europæiske stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd og dernæst godkendes af Europaparlamentet. Spitzenkandidat-udtrykket er tysk og betyder ”spidskandidat”. Processen går ud på, at hver politisk gruppe i Europaparlamentet stiller med en spidskandidat inden valgkampen, hvorefter Det Europæiske Råd skal udpege den kandidat, som tilhører den politiske gruppe, der blev størst ved valget. I Lissabontraktaten står der nemlig, at det er stats- og regeringslederne, der indstiller kommissionsformanden, men at dette skal ske ”under hensyntagen til valget til Europaparlamentet.” Dette ”hensyntagen” er blevet fortolket på et hav af måder, og har ofte været kimen til uenighed mellem EU-institutionerne. Ved valget i 2014 blev Jean-Claude Juncker valgt som kommissionsformand, bl.a. fordi den konservative gruppe i Parlamentet, ”EPP”, som Juncker tilhørte, blev den største gruppe ved valget. Men ved valget i 2019 gik det anderledes for sig, da ingen af Parlamentets spidskandidater, der havde ført valgkamp, blev udpeget til posten. Det gjorde derimod den daværende tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som slet ikke havde været i spil i valgkampen.
Lissabontraktaten:
Lissabontraktaten er EU's "grundlov" og kaldes også blot for "EU-traktaten". Traktaten blev underskrevet i 2007 og trådte i kraft i 2009. Heri beskrives alt fra EU’s grundlæggende værdier til de forskellige institutionernes sammensætning og kompetencer. Det er også i denne traktat, at der beskrives processen og reglerne for et lands udmeldelse af Unionen (artikel 50), som er blevet relevant i forbindelse med Brexit. Unionens grundlæggende værdier beskrives i artikel 2:
Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.
Formålet med Lissabontraktaten var dels at forsøge at demokratisere EU yderligere med særligt fokus på deltagelsesdemokrati og dels at gøre det lettere at træffe beslutninger i EU. Der er bl.a. indskrevet en række institutionelle forandringer som eksempelvis det såkaldte trioformandskab for Rådet, regler for forstærket samarbejde samt ”passereller” som gør det muligt at skifte beslutningsprocedure på visse områder. Derudover opstod et tiltag som ”borgerinitiativet” også med Lissabontraktaten.
Comments