Det er ikke altid lige let at forstå og slet ikke at deltage i samtalerne om EU. Der er rigtig mange termer, forkortelser og indforstået sprogbrug, der pryder debatten, og som det kan være vigtigt at have kendskab til for at føle sig mere tryg ved at diskutere EU-stof. Derfor er dette blogindlæg det første i en ny serie under navnet ”Bliv klog på EU-sprog”, som skal lette forståelsen for nogle af de mange begreber, der smides hid og did i EU-debatten, og som tit kan virke forvirrende. Med serien ønsker jeg at hjælpe dig med at opbygge et solidt EU-ordforråd, så du har de bedste forudsætninger for at deltage og være tilpas i den demokratiske samtale om EU.
Denne gang er de to EU-ord plenarsamling og ”rejsecirkusset”.
Plenarsamling:
Plenarsamlingen er det sted, hvor EU-parlamentarikerne mødes for at stemme om dels EU-Kommissionens lovforslag og dels Europaparlamentets egne rapporter, som ikke har nogen lovgivende effekt, men blot sender et signal om hvad Europaparlamentet mener om en given sag. Plenarsamlingen afholdes 12 gange om året – én gang om måneden, og finder sted i Europaparlamentets bygning i den franske by, Strasbourg. I løbet af året er der også et par kortere plenarsamlinger i Parlamentets bygning i Belgiens hovedstad, Bruxelles, som er den by, hvor parlamentarikerne primært arbejder og opholder sig, da det er dér, de har deres kontorer og medarbejdere.
”Rejsecirkusset”:
”Rejsecirkusset” er et populært og værdiladet ord, som bruges til at beskrive den månedlige tur fra Bruxelles til plenarsamlingen i Strasbourg. Hver måned må alle europaparlamentarikerne og deres assistenter og andre medarbejdere pakke deres ting sammen og medbringe dem til Strasbourg. Historien om hvordan og hvorfor Strasbourg blev hjemsted for plenarsamlingerne er en længere fortælling, som vi må dykke ned i en anden gang. Men mange ynder altså at kalde denne flytning frem og tilbage mellem de to byer for et ”rejsecirkus”, da de mener, det har en stor økonomisk (109 mio. € årligt) og klimamæssig pris og i øvrigt er omstændeligt og tidskrævende. Et flertal af europaparlamentarikerne er stærkt utilfredse med ordningen og stemte for nogle år tilbage for at begrave konceptet. Men det er faktisk ikke parlamentarikerne, der har kompetence til at afskaffe Strasbourg som hovedsæde for Europaparlamentet. Det er derimod EU’s stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd, og her kræves der enstemmighed for at afvikle hovedsædet i Strasbourg.
Comments