Det er ikke altid lige let at forstå og slet ikke at deltage i samtalerne om EU. Der er rigtig mange termer, forkortelser og indforstået sprogbrug, der pryder debatten, og som det kan være vigtigt at have kendskab til for at føle sig mere tryg ved at diskutere EU-stof. Derfor har ”Bliv klog på EU-sprog”-serien til formål at lette forståelsen for nogle af de mange begreber, der smides hid og did i EU-debatten, og som tit kan virke forvirrende. Med serien ønsker jeg at hjælpe dig med at opbygge et solidt EU-ordforråd, så du har de bedste forudsætninger for at deltage og være tilpas i den demokratiske samtale om EU.
Denne gang er de to EU-ord grønne korridorer og Corona-obligationer.
Grønne korridorer:
Corona-virussen har store konsekvenser for europæisk transport og mobilitet på det indre marked. Derfor har Kommissionen valgt at opføre såkaldte ”grønne korridorer”. EU-landene er blevet bedt om at udpege alle interne grænseovergange inden for det trans-europæiske transportnet (TEN-T), der kan udgøre grønne baner ved grænseovergangssteder. De grønne korridorer skal være åbne for alle fragtkøretøjer, uanset hvilke varer de transporterer. Passage af grænsen bør, med dette initiativ, højst vare 15 minutter inklusiv diverse kontrolprocedure og screeninger. Kommissionen har udarbejdet og udsendt en praktisk vejledning til medlemslandene om, hvordan grænseforvaltningen skal foregå med disse grønne baner. Blandt kommissionens guidelines er buddet om, at al kontrolprocedure af førere ved grænseovergange skal minimeres til det mest nødvendige. Kontroller skal ske på en måde, hvor føreren ikke skal forlade køretøjet og ej heller fremvise andet end den vigtigste dokumentation. Kommissionen har også oprettet et netværk af nationale kontaktpunkter samt en digital platform, hvor man kan finde alle oplysninger om de forskellige transportforanstaltninger, medlemslandene hver især har etableret som følge af Corona-virussen. De nationale kontaktpunkter skal bidrage til at sikre, at de grønne baner fungerer, som de skal. EU’s nabolande opfordres desuden også til at arbejde sammen med netværket for at sikre bevægeligheden af varer i alle retninger.
Corona-obligationer:
Covid-19-pandemien har haft og vil fremover have negative, økonomiske konsekvenser for Europa og resten af verden. Som et forslag til at få økonomierne i EU i gang igen har en række lande plæderet for de såkaldte ”Corona-obligationer”. Disse er fælleslån i EU, som alle medlemslande indgår sammen og dermed også hæfter for sammen. Tanken er, at disse obligationer skal være et centralt middel til at finansiere økonomisk genoprettelse i Unionen. Det er lande som bl.a. Italien, Frankrig, Spanien, Grækenland, Irland og Slovenien, som har foreslået fælles gældsstiftelse i EU gennem Corona-obligationer. De mener, det ville være den bedste måde at udvise solidaritet på med de lande, som er hårdest ramte, således at de kan optage billige lån til at genstarte deres nationale økonomier post Coronavirussen. De foreslår, at det skal være én EU-institution, som står for at udlåne pengene til medlemslandene, skaffe penge ved salg af andre obligationer samt sælge obligationerne igen på vegne af alle medlemslande. Argumenterne for at indføre disse obligationer er, at investorerne risikovurderer EU som samlet økonomi fremfor hvert enkelt land, som det sker lige nu. Således ville lande med højere rente og mere usikre økonomier kunne optage billigere lån. Kritikerne af Corona-obligationer, som hovedsageligt udgøres af de nordeuropæiske lande, herunder Danmark, mener, initiativet er for vidtrækkende og er stærke modstandere af fælles gældsstiftelse. De foreslår i stedet diverse hjælpetiltag. Fælles EU-obligationer blev også foreslået under Finanskrisen, hvor de kaldtes stabilitetsobligationer.
Comments