Det er ikke altid lige let at forstå og slet ikke at deltage i samtalerne om EU. Der er rigtig mange termer, forkortelser og indforstået sprogbrug, der pryder debatten, og som det kan være vigtigt at have kendskab til for at føle sig mere tryg ved at diskutere EU-stof. Derfor har ”Bliv klog på EU-sprog”-serien til formål at lette forståelsen for nogle af de mange begreber, der smides hid og did i EU-debatten, og som tit kan virke forvirrende. Med serien ønsker jeg at hjælpe dig med at opbygge et solidt EU-ordforråd, så du har de bedste forudsætninger for at deltage og være tilpas i den demokratiske samtale om EU.
Denne gang er EU-ordene folkeafstemningen i 1992 og EU-forbeholdene.
Folkeafstemningen i 1992:
I 1992 blev Maastrichttraktaten underskrevet i den hollandske by, Maastricht. Traktatens officielle navn er ”Traktaten om Den Europæiske Union”, og således forvandlede man det daværende europæiske fællesskab, ”EF”, til ”EU”, som blev en politisk union med overstatsligt samarbejde på nogle områder. 12 lande underskrev Maastrichttraktaten d. 7 februar 1992, og dernæst var det op til de nationale parlamenter at ratificere (formelt tilslutte sig) traktaten, og i nogles tilfælde (bl.a. i Danmarks) krævede denne ratificering en folkeafstemning. Danmark afholdt en folkeafstemning om Maastrichttraktaten d. 2 juni 1992. Alle Folketingets partier undtagen Fremskridtspartiet og SF var for traktaten og anbefalede et ja ved afstemningen. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen var på 83,1%, hvoraf 50,7% stemte nej, og 49,3% stemte ja. Således stemte et flertal af danskerne nej til Maastrichttraktaten trods stor opbakning blandt Folketingets partier.
De danske EU-forbehold:
Efter folkeafstemningen i 1992 udbrød der politisk krise i EF og i Danmark. Man stod nu med udsigten til, at det ikke var alle medlemslande, som kunne gå med ind i det nye ”EU”. Derfor indgik Danmark den såkaldte ”Edinburghaftale”, som indeholdte fire danske EU-forbehold. Du kan læse mere om Edinburghaftalen her: https://www.eubiderikke.org/post/danmark-i-eu-folkeafstemningen-i-1992
Forbeholdene var et bolværk mod EU’s bestemmelse over dansk lovgivning på fire områder. De fire forbehold er euroforbeholdet, forsvarsforbeholdet, retsforbeholdet samt forbeholdet mod Unionsborgerskabets sidestilling med det nationale borgerskab. Det betyder med andre ord, at når der lovgives på disse områder i EU, står Danmark uden for samarbejdet og uden for indflydelse. Hvis du har lyst til at dykke mere ned i forbeholdene, kan du læse med her: https://www.eubiderikke.org/post/danmark-i-eu-de-danske-forbehold
Forbeholdene har været til afstemningen siden 1992, men er stadig gældende lige med undtagelse af Unionsborgerskabet, som i 1997 endte med at blive skrevet ind i EU’s fælles definition af Unionsborgerskabet.
Comments