Det er ikke altid lige let at forstå og slet ikke at deltage i samtalerne om EU. Der er rigtig mange termer, forkortelser og indforstået sprogbrug, der pryder debatten, og som det kan være vigtigt at have kendskab til for at føle sig mere tryg ved at diskutere EU-stof. Derfor har ”Bliv klog på EU-sprog”-serien til formål at lette forståelsen for nogle af de mange begreber, der smides hid og did i EU-debatten, og som tit kan virke forvirrende. Med serien ønsker jeg at hjælpe dig med at opbygge et solidt EU-ordforråd, så du har de bedste forudsætninger for at deltage og være tilpas i den demokratiske samtale om EU.
Denne gang er der hele tre EU-ord, som du kan blive klogere på; Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union og Europarådet. Der opstår ofte forvirring, når der tales om de forskellige ”råd” i en europæisk sammenhæng. Nedenfor får du derfor et kort og overskueligt indblik i, hvad de tre institutioner er, og hvilke opgaver de varetager.
Det Europæiske Råd:
Det Europæiske Råd er den EU-institution, som sætter den overordnede retning for EU-samarbejdet og Unionens udvikling og udgør derfor det højeste niveau af samarbejdet. Det Europæiske Råd består af alle medlemslandenes stats- og regeringschefer samt en formand, og de mødes til minimum fire topmøder i Bruxelles om året. Formandens opgave indebærer at styre møderne, og bidrage til at landene bliver enige samt at repræsentere EU i resten af verden. Det Europæiske Råds primære opgave er at løse de problemstillinger, som de mener, udfordrer EU-samarbejdet. Emnerne, som de behandler, er ofte enormt komplekse, følsomme eller omfattende. De træffer f.eks. beslutninger om klimamål og EU’s syvårige rammebudget og fastlægger EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det Europæiske Råd vedtager ikke love, men hvis de når til enighed om et spørgsmål på deres topmøder, beskrives deres beslutning i en såkaldt rådskonklusion. En rådskonklusion er en slags politisk aftale, der, trods at den ikke er juridisk bindende, skal definere lovgivningsarbejdet for Kommissionen, Europaparlamentet og Ministerrådet.
Rådet for Den Europæiske Union:
Rådet for Den Europæiske Union kaldes også blot for Ministerrådet eller Rådet og består af ministrene fra medlemslandenes regeringer. Rådet har 10 forskellige konfigurationer (sammensætninger), som behandler et eller flere politikområder, hvor hver enkel national minister på det pågældende politikområde samles. Skal der eksempelvis diskuteres fiskeripolitik i EU, mødes alle de nationale fiskeriministre til et rådsmøde i Bruxelles. Rådet ledes ved det såkaldte rotationsprincip, hvor medlemslandene skiftes til at besidde formandsposten et halvt år ad gangen. Dette gælder dog ikke for Udenrigsrådet, hvor EU's udenrigschef, er formand. Ministerrådet vedtager lovgivning i samarbejde med Europaparlamentet og er derved den lovgivende magt i EU. Rådet er i øvrigt den EU-institution, som repræsenterer medlemsstaternes regeringer og dermed de nationale interesser.
Europarådet:
Europarådet er, modsat de to andre råd, ikke en EU-institution. Europarådet blev faktisk oprettet inden Kul- og Stålfællesskabet, som var forløberen til EU. I 1949 oprettede 10 vesteuropæiske lande Europarådet med det formål at sikre fred og samarbejde efter Anden Verdenskrig. Danmark var ét af de 10 lande, men i dag tæller Europarådet 47 medlemsstater. Institutionens indsats gælder således ikke specifikt EU-lande, men europæiske lande. Europarådets fornemmeste opgave er at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper i Europa. Blandt Rådets resultater kan nævnes Menneskerettighedskonventionen fra 1950, konventionen mod menneskehandel fra 2005 samt Istanbulkonvention fra 2011, som skal bekæmpe vold mod kvinder. Europarådet består af fem organer:
1) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
2) Ministerkomiteen, som er det øverste politiske organ og har beslutningsmagten.
3) Den Parlamentariske Forsamling, som består af 318 repræsentanter for medlemslandenes parlamenter. Denne har kun kompetence til at rådgive.
4) Menneskerettighedskommissæren, som skal fremme og beskytte menneskerettighederne i Europa. 5) Generalsekretæren, der repræsenterer Europarådet udadtil.
Bình luận