top of page
Victoria Brohus
11. nov. 2021

Retsstatskonflikten i EU: Artikel 7-procedure mod Ungarn

Retsstaten har de seneste år udgjort en større og større kilde til konflikt i EU-samarbejdet. Der er uenigheder om, hvorvidt medlemslande har pligt til at overholde EU’s traktatbestemte værdier eller ej, eller om medlemslande bør have ret til sin egen politiske og retlige kultur. Det diskuteres også, hvad EU kan og bør kunne stille op med lande, som overtræder EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincipperne. I denne serie om ”Retsstatskonflikten i EU” ser vi nærmere på EU’s værdier og kontrolmekanismer, der kan igangsættes i tilfælde af, at medlemslande ikke overholder disse værdier samt situationen i Polen og Ungarn, som EU har indledt artikel 7-procedurer mod.


Sargentini-rapporten

Den 12. september 2018 vedtog Europa-Parlamentet den såkaldte Sargentini-rapport. Rapporten er Europa-Parlamentets opfordring til og begrundelse for at igangsætte en artikel 7-procedure mod Ungarn. Parlamentets borgerrettighedsudvalg (LIBE) udarbejdede rapporten, og ordføreren på rapporten var den hollandske europaparlamentariker, Judith Sargentini, fra den grønne gruppe (The Greens/EFA). Artikel 7-proceduren er det tungeste kontrolværktøj, EU har, og kan indledes hvis en tredjedel af Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet vurderer, at et medlemsland groft overtræder EU’s grundlæggende værdier. Proceduren kan i yderste konsekvens pålægge landet økonomiske sanktioner eller frataget landets stemmeret i Ministerrådet. Vedtagelsen af Sargentini-rapporten er således den formelle start på artikel 7-proceduren mod Ungarn og landets premierminister, Viktor Orbán. I det følgende uddybes nogle af de kritikpunkter, som Parlamentet fremhæver i rapporten, og hvor de mener, Ungarn bryder med EU’s grundlæggende værdier.


Den hollandske europaparlamentarikere og ordfører på Sargentini-rapporten, Judith Sargentini.


Ungarns overtrædelse af EU’s grundlæggende værdier ifølge Sargentini-rapporten


”Stop Soros”-lovpakke

I 2018 vedtog det ungarske parlament en lovpakke under navnet ”Stop Soros”. George Soros er en ungarsk forretningsmand, der udvandrede fra Ungarn til USA. Soros er jøde og filantrop, og har investeret store summer i minoriteters rettigheder og nødhjælpsarbejde. Viktor Orbán og den ungarske regering mener, at Soros støtter migration til landet, og at hans værdier udgør en trussel mod det ungarske samfund, som Viktor Orbán mener, bygger på kristne, konservative værdier. ”Stop Soros”-lovpakken sætter begrænsninger for NGO’ers arbejde i Ungarn for at mindske migrationen til landet. Lovpakken kriminaliserer individer og organisationer, der hjælper migranter eller flygtninge med at søge asyl eller opholdstilladelse i Ungarn, hvilket kan give op til ét års fængsel.


Korruption og interessekonflikter

Der er de seneste år fundet beviser for omfattende korruption i den ungarske regering. Bl.a. EU-midler er blevet fordelt til personer tæt på regeringstoppen, heriblandt Orbáns svigersøn og statsministeriets chef.


Nepotisme i medierne og manglende mediefrihed

I rapporten fremhæves også den indskrænkede mediefrihed i Ungarn. Viktor Orbán har de seneste år støttet regeringsvenlige medier med statslige annoncer, som har presset de uafhængige medier i landet. Regeringen har også fyret chefredaktøren på Index, som er Ungarns største uafhængige medie. Forretningsmanden, Miklós Vaszily, der har tætte forbindelser til Orbán, opkøbte kort tid før fyringen halvdelen af Index’ annonceaktiviteter, og i den forbindelse blev chefredaktøren fyret. Der er desuden foretaget ændringer i den såkaldte informationsfrihedslov, som begrænser adgang til regeringsoplysninger.


Problemer med valgsystemet

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) udtalte om parlamentsvalget i Ungarn april 2018, at de ungarske myndigheder begrænsede adgangen til information om partierne og mediernes frihed. Mediedækningen var dertil partisk og ekskluderes systematisk oppositionen. Derudover er der foretaget ændringer i valgloven, som, eksperter peger på, er gunstigt for Orbáns regeringsparti, Fidesz.


Retssystemets manglende uafhængighed og upartiskhed

EU-Kommissionen finder i sin analyse af retsstatstilstanden i Ungarn i 2020, at det ungarske retssystem lider af manglende uafhængighed fra regeringen. Efter en række reformer af retssystemet i landet siden 2011 kan domstolen ikke længere siges at være upartisk.


Knægtelse af minoriteters rettigheder

I 2021 vedtog man i Ungarn en ny lov om, at børn ikke må eksponeres for indhold eller undervisning, der kan ”tilskynde” til homoseksualitet, og som promoverer ”regnbueideologi”, hvilket Viktor Orbán kalder LGBT-miljøet. En anden lov gør det forbudt for transpersoner at skifte køn på officielle papirer.



Viktor Orbáns reaktion på EU’s kritik

Som reaktion på Sargentini-rapporten udtalte Viktor Orbán, at “rapporten fornærmer Ungarn og fornærmer den ungarske nations ære”. Han mente, at en påbegyndelse af artikel 7-proceduren er en uretfærdig behandling af landet, blot fordi Ungarn har valgt at indtage mere konservative synspunkter. Han sagde også, at ”dem, som havde arvet demokrati, som ikke blev nødt til at tage personlige risici for at opnå frihed, det er dem, som vil dømme. I tror, I bedre ved, hvad ungarerne har brug for end dem selv. Denne rapport giver ikke den rette respekt til ungarere.” Viktor Orbáns udtalelser er oversat fra engelsk til dansk, som de blev bragt i Politico.


Status på proceduren

Sargentini-rapporten var en opfordring til Ministerrådet om at begynde artikel 7-proceduren officielt. Siden rapportens vedtagelse har de nationale EU-ministre afholdt to høringer i 2019, men har ikke mestret et flertal på fire-femtedele, som det kræver, for at indlede proceduren. Det er uvist, hvornår eller hvorvidt Ministerrådet vil finde det fornødne flertal for formelt at igangsætte artikel 7-proceduren mod Ungarn.


Læs mere

Comments

bottom of page