DE DANSKE EUROPAPARLAMENTARIKERE: Marianne Vind (S)
Vi er nået til den sidste europaparlamentariker, der har deltaget i interviewet. Det er Marianne
Vind. Marianne blev valgt ind ved det seneste EP-valg i 2019 og tilhører den socialdemokratiske
gruppe (S&D) i Parlamentet. Hun sidder i beskæftigelsesudvalget (EMPL) og er stedfortræder i
transportudvalget (TRAN) samt et nyoprettet underudvalg om kræftbekæmpelse (BECA).
Interviewet kommer her:
Taler vi nok om EU i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg synes bestemt, at vi bør tale mere om EU. Men vi skal ikke bare tale og debattere mere om
EU - vi skal også gøre det bedre. Alt for længe har debatten om EU hængt fast i spørgsmålet om, hvorvidt man er for eller imod projektet – og derfor ignoreret EU som politisk kampplads der afgør virkelig mange centrale spørgsmål for vores samfund. Et helt nyt eksempel på, hvor lidt vi forholder os til politisk indhold, når det bliver vedtaget i Bruxelles, er den debat, der raserede i oktober måned, om hvorvidt en vegetarbøf må hedde en vegetarbøf eller ej. Forslaget var en lillebitte del af en kæmpe stor afstemning om fremtiden for EU’s landbrugsstøtte de næste syv år. Landbrugsstøtten optager over 1/3 af EU’s samlede budget og vil være fuldstændig afgørende for, om vi kan komme i mål med klimaambitionerne eller ej. Med andre ord en hamrende vigtig sag. Men det, der blev brugt mest tid på i danske medier, var desværre navnet på plantebøffer. Af den grund fik vi aldrig rigtig talt om kerneemnerne i landbrugsstøtten, nemlig den grønne omstilling af landbruget og beskyttelsen af den europæiske natur.
Hvordan sikrer vi mere og bedre EU-debat i Danmark?
Det er desværre et tilbagevendende billede, at EU mest får taletid herhjemme, når det gælder agurker, kanelsnegle og lakridspiber. Ansvaret for at få forbedret denne debat ligger både hos politikere og hos medierne. Mange af de store, grænseoverskridende politiske problemer løses nemlig bedst igennem EU - skattely, forbrugersikkerhed, fælles infrastruktur og klimaforandringer. Vi skal gøre mere for at, alle kan se, at EU har en rolle at spille i at løse disse problemer, og at EU er relevant for den enkelte.
Hvordan arbejder du og dine kollegaer i Europa-Parlamentet med at oplyse om EU og bekæmpe misinformation?
Selv bruger jeg meget energi på at informere om EU og mit arbejde både på nettet og på god, gammeldags analog facon, så debatten kan nå så bredt ud som muligt. Jeg gør meget ud af at skrive lange, indholdstunge opslag på sociale medier og i mit nyhedsbrev og selvfølgelig at møde så mange danskere ansigt til ansigt som muligt. En af mine yndlingsaktiviteter inden corona var at have besøgsgrupper på besøg i Parlamentet, om det så var enkeltpersoner, gymnasieklasser eller forskellige danske organisationer. Det gav mig altid nye indsigter i specifikke problemer, de baksede med, lige såvel som det gav de besøgende en indsigt i Parlamentets arbejde. Siden corona ramte, har jeg måtte omstille meget af dette og holder derfor nu alle de webinarer, jeg kan komme til om de politiske emner, jeg beskæftiger mig med, som kampen mod en europæisk mindsteløn og arbejdet for et ordentligt og værdigt arbejdsliv.
DE DANSKE EUROPAPARLAMENTARIKERE: Linea Søgaard-Lidell (V)
I dag er turen kommet til Linea Søgaard-Lidell. Linea blev valgt ind ved valget i 2019, og blev
Danmarks fjortende mandat i Parlamentet. Danmark havde nemlig fået ét ekstra mandat som
følge af Brexit. Det betød, at Linea først tiltrådte sin post d. 1 februar i år, efter Storbritanniens
overgangsperiode begyndte d. 31 januar 2020. Hun tilhører den liberale gruppe (Renew Europe) i
Parlamentet, sidder i miljø- og fødevaresikkerhedsudvalget (ENVI) og er stedfortræder i
økonomiudvalget (ECON).
Interviewet kommer her:
Taler vi nok om EU i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
Personligt mener jeg ikke, vi taler nok om EU i Danmark. Jeg mener heller ikke, EU fylder nok i den danske politiske debat. Og det er jo fordi, det vi beslutter i EU, har så stor indflydelse på vores hverdag og på danske politiske beslutninger. De er de helt store samfundsudfordringer, som vi arbejder med – som klima, vores indre marked og genopretning af europæisk økonomi. Jeg sidder i Parlamentets miljøudvalg og arbejder derfor rigtig meget med klimapolitik. Og her har EU-politik bare så stor betydning. Både for hvad Danmark for eksempel skal nå af reduktionsmål, indenfor cirkulær økonomi og vedvarende energi - men også for om vi lykkes med at bremse klimaforandringerne. Så når det kommer til den grønne dagsorden, burde vi jo snakke endnu mere EU, end vi gør.
Hvordan sikrer vi mere og bedre EU-debat i Danmark?
Jeg har faktisk oplevet en væsentlig stigning i interessen omkring EU de seneste par år. Jeg tror, det skyldes den meget omskiftelige verden – Brexit, en ustabil amerikansk præsident, pres fra den globale konkurrence, og demokratiske værdier, som rulles tilbage internationalt. Det har givet ny fokus på, hvorfor det er så vigtigt, vi står sammen i EU globalt. Jeg mener også, medierne spiller en stor rolle. Danske medier har gode korrespondenter i Bruxelles, som dækker EU. Men de dækker også EU, som var det en hovedstad – ligesom de har en korrespondent i London og i Washington. EU derimod er en del af vores politiske beslutningstagning, så det burde i højere grad fylde i de øvrige historier om politik, lovgivning og erhverv. Vi har som politikere selvfølgelig også en stor opgave i at formidle vores arbejde og være tilstede i den danske debat. Det skal vi altid blive bedre til.
Hvordan arbejder du og dine kollegaer i Europa-Parlamentet med at oplyse om EU og bekæmpe misinformation?
Vi prøver jo alle at formidle vores politiske arbejde og resultater til den danske presse. Det er imidlertid meget forskelligt, hvornår journalisterne ser en historie i arbejdet. For mig at se er det en forpligtigelse, vi har som EU-politikere, at vi skal formidle arbejdet i Danmark og til dem, som har valgt os. Både til debatmøder, arrangementer, virksomhedsbesøg, i pressen og på vores egne sociale medier. Hvis man er interesseret i EU, er det i hvert fald nemt at følge med i arbejdet på særligt sociale medier. Der hersker mange myter om EU. Vi har alle en opgave i ikke at skabe flere. Og så har vi stor politisk fokus på at bekæmpe misinformation i Europa-Parlamentet. På sociale medier kan misinformation nemt få lov til at leve, og derfor kræver vi med Digital Service Act flere tiltag for at komme det til livs.
DE DANSKE EUROPAPARLAMENTARIKERE: Pernille Weiss (K)
Næste europaparlamentariker i rækken er Pernille Weiss fra Konservative. Pernille
blev valgt ind ved det seneste valg i 2019 og tilhører den konservative gruppe (EPP)
i Parlamentet. Hun sidder i energiudvalget (ITRE) og er stedfortræder i bl.a.
ligestillingsudvalget (FEMM).
Interviewet kommer her:
Taler vi nok om EU i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej. Eller jo, det gør vi, når jeg møder folk ude på arbejdspladserne og borgermøder.
Mange vil meget gerne tale om EU, og derfor er jeg sikker på, at der faktisk er et meget
større publikum i medierne til EU-politik. Men med et Christiansborg, som så nemt tilgængeligt og til overflod leverer masser af stof, kan jeg godt forstå, at mange medier henter deres historier der. Det er en del nemmere. Desværre.
Hvordan sikrer vi mere og bedre EU-debat i Danmark?
Det er en kæmpe udfordring på grund af det, jeg skriver i første spørgsmål. Selv gør jeg meget ud af at være fortællende og forklarende på mine social-medie-kanaler, og når jeg skriver indlæg til aviserne. Og så tager jeg meget ud og møder borgere og virksomheder, når jeg er hjemme i Danmark. En mere konkret og organisatorisk idé kunne være, at de mange EU-sager, som behandles i Folketingets Europaudvalg, kommer tidligere og grundigere ud til drøftelse i fagudvalgene. Jeg savner – og jeg ved, at en del folketingsmedlemmer også gør det – at vi debatterer mere sammen på tværs af Christiansborg og Europa-Parlamentet.
Hvordan arbejder du og dine kollegaer i Europa-Parlamentet med at oplyse om EU og bekæmpe misinformation?
Selv er jeg meget skrivende og fylder altid mine sociale medier med aktuelle historier og nogle gang spørgsmål, som inviterer folk til at deltage i en debat om et konkret emne. Misinformation er gift for demokratiet, og når jeg opdager det, råber jeg gerne højt.
DE DANSKE EUROPAPARLAMENTARIKERE: Niels Fuglsang (S)
Så er det blevet tid til endnu et interview med de danske europaparlamentarikere.
Denne gang skal vi høre fra Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet. Niels blev valgt ind
ved europaparlamentetsvalget i maj 2019 og tilhører den socialdemokratiske gruppe
(S&D) i Parlamentet. Han sidder i energiudvalget (ITRE) og er stedfortræder i bl.a.
økonomiudvalget (ECON).
Interviewet kommer her:
Taler vi nok om EU i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg synes ikke generelt, vi taler nok om EU i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig, at EU fyldte mere i den offentlige debat, fordi EU påvirker alle danskeres hverdag på så mange områder. Både medier og politikere kan være med til at skubbe på i denne retning. Eksempelvis har de store landsdækkende medier kun én eller to journalister ansat i Bruxelles, hvor Christiansborg-afdelingerne til gengæld er meget store. Jeg mener derfor godt, at denne fordeling kunne afspejle virkeligheden og realiteterne en anelse mere. Dertil er der den konstante debat om et FOR eller IMOD EU, som har stået på i mange år. Det har medført, at EU-debatten ofte er blevet forfladiget. Det har skabt en ikke-konstruktiv offentlig debat, hvor mange nuancer er gået tabt.
Hvordan sikrer vi mere og bedre EU-debat i Danmark?
Jeg mener, at EU-debatten i langt højere grad bør handle om, hvilke emner EU skal koncentrere sig om – og hvilke der skal træde i baggrunden. På den måde bliver EU-debatten mere konstruktiv, vedkommende og konkret for danskerne. Jeg prøver selv at komme så meget som muligt ud i de områder, hvor der netop er borgere, der har stemt på mig. Jeg vil gerne vise, at jeg tænker på deres interesser, og at der på mange områder faktisk ikke er så langt fra f.eks. Skanderborg eller Skive til Bruxelles. Rigtig meget politik og forskning påvirker os nemlig direkte, både fra EU, men især også til. Derfor skal vi diskutere, i hvilken retning EU skal bevæge sig. Jeg mener, at den progressive dagsorden med temaer som klima og skat bør fylde meget mere. Der er ingen tvivl om, at klima- og skattelyproblemerne ikke kan løses af de enkelte EU-lande, men i høj grad er et fælles problem, som kræver fælles løsninger. Debatten skal således handle om, hvordan vi løser problemerne sammen.
Hvordan arbejder du og dine kollegaer i Europa-Parlamentet med at oplyse om EU og bekæmpe misinformation?
Jeg synes, det er altafgørende, at vi i Europa-Parlamentet grundlæggende arbejder for, at oplysningen om EU styrkes. Ved at vi oplyser og fremmer en debat om EU, gør vi både EU relevant og håndgribeligt for borgerne. Konkret deltager jeg og mine kollegaer i mange debatter og medvirker i mange radio- og tv-udsendelser om EU. Derudover afholder vi i Socialdemokratiet mange gratis møder for EU-interesserede borgere, hvor der både er faglige oplæg og borgerinddragelse. Jeg er også aktiv på både de sociale medier og i dagspressen, hvor man kan holde sig opdateret om de sager, vi har på dagsordenen i EU. Bekæmpelse af misinformation er en problematik, vi i Europa-Parlamentet tager meget alvorligt. For nyligt er der oprettet et nyt udvalg i Europa-Parlamentet til netop at bekæmpe misinformation inden for EU. Det skal især bekæmpe misinformation i forbindelse med de nationale valg, hvor vi i de senere år har set mange eksempler på, at visse kræfter prøver at underminere, polarisere og påvirke valgene.
DE DANSKE EUROPAPARLAMENTARIKERE: Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Denne gang er det Kira Marie Peter-Hansen fra SF, som svarer på mine spørgsmål om
EU-debat i Danmark og arbejdet med EU-oplysning. Kira blev valgt ind ved valget i 2019
som den yngste europaparlamentariker nogensinde. Hun tilhører den grønne gruppe (EFA)
i Parlamentet og sidder bl.a. i beskæftigelsesudvalget (EMPL) og økonomiudvalget (ECON).
Hun er desuden for nyligt blevet valg som næstformand for Europa-Parlamentets nye
skatteunderudvalg (FISC).
Interviewet kommer her:
Taler vi nok om EU i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej og jo. Eller det er mere fokusset, jeg nogle gange synes, bliver skævt. Det sker tit, at medierne eller deres kilder vælger en negativ vinkel om ny lovgivning, der kommer fra EU. Det bliver nogle gange sådan, at når noget er skidt, så er det EU’s skyld, men hvis det er godt, så er det noget, vi har fundet på i Danmark, selv om det kommer fra EU. Og så er der alle sagerne om alt fra kanelsnegle, lakridspiber og skæve agurker til for nylig veggieburgere, som får lov at fylde fladen, mens vi forhandler om rammerne for landbrugsstøtten, som udgør 1/3 af EU’s budget, men som ingen omtale får. Hvad med at råbe lidt højere om det, vores nye europæiske klimalov og vores nye ungdomsgaranti, som vil få de unge i job efter corona-krisen? Omvendt har vi nogle hammerdygtige Bruxelles-korrespondenter, der virkelig kan deres stof og laver en fremragende dækning. Men hvis de skulle dække alt vigtigt, skulle de være mange, mange flere. Jeg tror, at folk i nogle dele af samfundet taler mere om EU end andre. Det er ærgerligt, for EU-lovgivning og –arbejde er vigtigt for alle i samfundet. Et af mine største ønsker for fremtiden er, at endnu flere borgere har lyst til at tage del i debatten om, hvad vi får ud af EU, men det kræver selvfølgelig også, at alle har nok baggrundsviden. Der har vi politikere, medierne og skolerne er stor opgave.
Hvordan sikrer vi mere og bedre EU-debat i Danmark?
Jeg tror, én vej kan være, at vi gør det til en vigtigere del af undervisningen i folkeskolen og på gymnasierne. Jeg forsøger også at gøre en lille bitte forskel ved at tage ud på gymnasier og fortælle om mit arbejde. Forklare de unge hvorfor det er vigtigt, at de tager del i EU-diskussionen, og at det berører meget af deres fremtid. Jeg tror også, sociale medier gør en forskel, og jeg bruger for eksempel Instagram meget til at fortælle især unge, hvad de bør interessere sig for på EU-niveau. Vi sikrer en bedre debat, når vi sørger for at have styr på fakta. F.eks. blev debatten om veggieburgere pludselig hele EU’s skyld – ”nu må det ikke hedde vegetarburger, hvis det står til EU”, som én MEP’er skrev. Men det var reelt bare nogle få landbrugs-MEP’eres forslag, som senere blev stemt ned. På den måde er det i høj grad også os MEP’ere, som skal være med til at danne et korrekt billede af EU-arbejdet, selvom vi selvfølgelig også har hver vores politiske agenda.
Hvordan arbejder du og dine kollegaer i Europa-Parlamentet med at oplyse om EU og bekæmpe misinformation?
Jeg bruger især Twitter til at forklare en historie, hvis det føles nødvendigt. Som med veggieburger-forslaget eller i begyndelsen af coronapandemien hvor diskursen var, at EU intet gjorde for at hjælpe medlemsstaterne. Det var simpelthen ikke rigtigt, så jeg samlede en masse EU-tiltag i en Twitter-tråd, nogle Instagram-stories og et Facebook-opslag. Derudover er jeg selv meget OBS på det og deler og kommenterer, hvis jeg ser noget, der er helt hen i vejret. Generelt bruger jeg og mine politiske kollegaer de sociale medier meget til at dele nyheder fra EU og om vores arbejde. Jeg og mine ansatte tipper også rigtig ofte aviser, radio og TV om interessante EU-historier, og når de bider på, kan man også oplyse om EU sammen med journalisterne.
DE DANSKE EUROPAPARLAMENTARIKERE: Asger Christensen (V)
Jeg har spurgt vores danske medlemmer af Europa-Parlamentet om, hvordan vi forbedrer den danske EU-debat, oplyser mere om EU-politik samt hvordan de arbejder for at bekæmpe misinformation om EU i Europa-Parlamentet. Det er nogle spændende og tankevækkende svar, og jeg håber, I har lyst til at læse med.
Den første europaparlamentariker er Asger Christensen fra Venstre. Asger blev valgt ind ved
europaparlamentsvalget i 2019 og tilhører den liberale gruppe (Renew Europe) i Parlamentet.
Han sidder bl.a. i landbrugsudvalget (AGRI) og er stedfortræder i regionaludviklingsudvalget
(REGI).
Interviewet kommer her:
Taler vi nok om EU i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
Vi taler ikke nok om EU. Der er mange borgere, der ikke nødvendigvis er klar over, hvor stor betydning EU har for os i hverdagen. Derfor er det vores opgave som europaparlamentarikere at være med til at fortælle, præcis hvor meget EU betyder. Men det er ikke en nem opgave. Det kan være kompliceret stof, som er svært for os at gøre spændende. Vores opgave er at gøre EU mere nærværende. At få EU i øjenhøjde med alle danskere.
Hvordan sikrer vi mere og bedre EU-debat i Danmark?
Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke har et endegyldigt svar på. Et initiativ som ”EU bider ikke” kan være en god start. Vi sætter stor pris på alle dem i Danmark, der sætter EU på dagsordenen. Og så må vi medlemmer af parlamentet forsøge at gøre vores for også at bidrage. Nationale politikere har også et ansvar. I Venstre synes jeg, vi er gode til at løfte debatten om EU. Se bare vores formand for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen. Andre partier er mere tilbageholdende med at gå konstruktivt ind i EU-debatten. Det er en stor skam. Det ville styrke debatten, hvis flere partier deltog aktivt og konstruktivt.
Hvordan arbejder du og dine kollegaer i Europa-Parlamentet med at oplyse om EU og bekæmpe misinformation?
For mig er det afgørende, at vi hele tiden forsøger at udbrede en forståelse for EU. Vi skal bringe EU tættere på borgerne. Og vi skal have EU i øjenhøjde. Når jeg er hjemme i Danmark, gør jeg en stor dyd ud af at rejse rundt i landet til forskellige arrangementer og fortælle om mit og Venstres arbejde i Europa-Parlamentet. Jeg besøger virksomheder og gæster events, hvor lokale borgere har mulighed for at komme og stille spørgsmål. Og så står jeg selvfølgelig i så vidt muligt omfang til rådighed for medier og journalister, som gerne vil interviewe mig om mit arbejde. Mit team og jeg gør os umage med konstant at have kontakt til medier og fortælle om, hvad det er, vi går og pukler med i Bruxelles. Vi forsøger at bidrage til oplysning for at mindske misinformation. Hvis der opstår misforståelser om arbejdet i EU, prøver vi aktivt at træde ind i debatten og agere modvægt til misinformationen.
”At tro man skal vide det hele, inden man går i gang med en diskussion, er fuldstændig forfejlet”
Jeg bliver budt velkommen i Europahuset på Gothersgade i København af Thomas Bach Jørgensen, som er Europahusets undervisnings- og informationskonsulent. Han viser mig rundt i et af Husets lokaler, som bruges til undervisning af skoleklasser. Det er dér, interviewet foregår, og her får vi os en kop kaffe og en god samtale om EU-oplysning, undervisning, uddannelsesvalg og inspiration.
Thomas arbejder i Europahuset, og hans arbejde består primært af tre opgaver. Først og fremmest står han for kontakten til borgere, der har spørgsmål om EU. Dels sidder han i Oplev Europa, som er et besøgscenter, hvor borgere kan blive klogere på EU gennem interaktiv læring. Og dels underviser han skoleklasser, der kommer på besøg i Europahuset.
”Vi har stor succes med at have rigtig mange klasser herinde, og alene i år har vi booket knap 200 skoleklasser. Hvert enkelt besøg fra en skoleklasse er helt unikt og tilpasset det niveau, de er på, og dér de gerne vil hen i forhold til besøget.”
Han fortæller mig, at han synes, det er spændende at arbejde med, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så man får engageret så mange elever som muligt bl.a. gennem diskussioner, øvelser eller udvikling af noget politik.
”For det er den måde, man lærer på – selv at arbejde med det og bruge alle mulige forskellige sanser fremfor kun at sidde og lytte.”
Jeg synes, det er enormt interessant at høre, om alle de overvejelser der ligger i den forberedelsesproces, som går forud for undervisningen, og hvilke tanker Thomas gør sig i forhold til at få flere til at deltage i undervisningen om EU. Det er altså tydeligt, at vi har en fælles interesse for EU-oplysning, undervisning og et demokrati, hvor folk har lyst til at deltage. Jeg spørger ham i den forbindelse om, hvilken værdi, han mener, EU-oplysningen har.
”Jeg mener, det er vigtigt, at folk forstår, at EU er politisk. Så det er okay at have nogle holdninger til, hvad vi bør løse internationalt. Vi vil gerne have nogle holdninger på banen. Det er okay for folk at have nogle holdninger, for det er også dér, jeg mener, EU-oplysningen har sin berettigelse – at man bliver nysgerrig. EU-oplysning er derfor vigtig for at belyse de holdninger, så man dernæst kan blive klogere på, hvordan EU arbejder på de områder, som man har en holdning til. Jeg kan desuden mærke, at folk generelt er meget engagerede i EU-spørgsmål, og det, synes jeg jo kun, er super fedt.”
Jeg vil gerne lige vende tilbage til din pointe om, at det er okay at have en holdning. Det, er jeg meget enig i, og jeg forstår det, du siger, som, at EU-oplysning nærmest fordrer holdninger, eller at der i hvert fald er et samspil mellem de to. Spiller det at have en holdning ind i din undervisning? Er der, med andre ord, plads til debat i undervisningen?
”I høj grad. Vi starter med at tale med de unge om, hvad de synes er vigtigt politisk, og hvad de synes, vi bør løse politisk. Og så taler vi om, hvilken rolle EU spiller i det, eller hvorvidt EU overhovedet spiller en rolle. Ofte bruger vi konkrete cases til at afdække, hvordan EU har haft indflydelse på de områder.”
Nu bliver jeg nysgerrig på, hvor hans interesse for EU-politik kommer fra.
”EU er politisk. Der er nogle ting, som giver rigtig god mening at løse i den enkelte kommune eller på nationalt niveau, men så er der også nogle ting, der giver rigtig god mening at samarbejde om i Europa. Det er derfor, jeg synes, det er interessant at følge med i EU’s arbejde. Jeg interesserer mig for, hvordan vi løser de her internationale problemstillinger, og hvordan vi samarbejder om det i Europa. Så det er dét, der holder mig til ilden.”
Vi ruller lige tiden tilbage, og han begynder at fortælle om sin uddannelsesbaggrund og vejen frem til, hvor han er i dag. Og det er en meget inspirerende og lidt overraskende historie, om at han egentlig er udlært murer. Han fortæller, at han altid har været meget politisk engageret, men at det ikke har ligget ham lige for at leve af det.
”Jeg ville hellere have en karriere, hvor man skabte noget med sine hænder, men jeg tror egentlig ikke, jeg var særlig dygtig til det, når det kom til stykket. Så et karriereskift var nok ikke helt af vejen”, siger han og ler. ”Derfor tog jeg beslutningen om at læse en HF. Og så var jeg så heldig at finde en underviser, som virkelig brændte for EU-stof, og som kunne inspirere mig til at finde ud af, hvilken retning jeg så skulle gå i. I den større opgave man skulle skrive på HF, skrev jeg faktisk om Maastrichttraktaten. Og det, syntes jeg, var helt vildt spændende. Så jeg havde altså en sindssyg dygtig lærer, der fik mig til både at engagere mig i EU-området, men også til at vælge at læse statskundskab. Og så har jeg ikke rigtig sluppet EU siden.”
Det var mens, han studerede, at han fik prøvet kræfter med at undervise i EU-forhold.
”I forbindelse med mit studie kom jeg ind i Europabevægelsen, hvor jeg har været med til at tegne alle de undervisningsaktiviteter, der blev lavet igennem en periode i Europabevægelsen. Og jeg underviste rigtig mange folkeskole- og gymnasieelever. Jeg har også været medlem af en taskforce, som var i Europabevægelsen, der tog ud på folkeskoler og gymnasier og underviste om EU, og der fik jeg rigtig meget undervisningserfaring den vej igennem. Og efterfølgende er jeg så kommet ind her i Europahuset og ind i Oplev Europa og har fået lov til at beskæftige mig med det, fuld tid. Og det er jo fuldstændig fantastisk at få lov til det.”
Så det viser måske også bare vigtigheden af at have nogle personer i sit liv, som har en inspirerende tilgang til stoffet, og som brænder for sit felt?
”Helt vildt. Altså det kan slet ikke undervurderes - effekten af at have en underviser, der inspirerer og ligesom få bredt perspektivet ud i forhold til, hvad man kan med sit liv. Mange af de elever, som vi underviser herinde, er jo enten folkeskoleelever, som er bange for at vælge forkert, og de synes også, det er spændende at høre om, hvordan vi er endt, hvor vi er, altså mig og min kollega. Ellers går de i gymnasiet, og så er de nervøse for at vælge forkert efter gymnasiet, så det er helt klart noget, der er rigtig fint, at man kan få snakket om og at have nogen at kunne spejle sig i.”
Interviewet er ved at lakke mod ende, men jeg har et sidste spørgsmål, jeg gerne vil stille. Jeg vil høre, om han har et godt råd til dem, som synes, EU-området er svært at forstå eller kedeligt eller af den ene eller anden grund holder sig tilbage fra at engagere sig i EU-debatten.
”Jeg tror, mit bedste råd er, som jeg snakkede om tidligere, at være bevidst om, at EU er politisk. De fleste mennesker, jeg møder, har en holdning til internationalt samarbejde mellem landene, og en holdning til hvordan vi bør samarbejde i Europa, og hvilke muligheder der ligger i det. Det er ligesom dér, jeg vil starte. For at tro man skal vide det hele, inden man går i gang med en diskussion, er fuldstændig forfejlet. Det er godt, når folk har en holdning og bliver nysgerrige på nogle ting og derefter finder ud af, hvordan det egentlig hænger sammen på det her område – og hvorfor. For det er ikke mere kompliceret end så meget andet politik. Det er bare på nogle andre områder, vi samarbejder i Europa.”
Og det råd og resten af samtalen med Thomas Bach Jørgensen tager jeg med mig i mit videre arbejde med EU-oplysning og takker for et inspirerende interview.