Under al kritik at EU-debat negligeres
Victoria Brohus, blogger, "EU bider ikke".
Vi er ikke bare trådt ind i et nyt år, men også et nyt årti. Partierne har hver deres bud på, hvordan
vi bedst sikrer fremtiden for borgerne her i landet. Men fælles for alle de 179 MF'ere er dog, at de
fuldstændig negligerer EU-debatten.
Vælgerne hører sjældent mere end et spagt pip om EU fra en minister hist og her.
Det er under al kritik. Langt størstedelen af vores lovgivning er besluttet i EU, og EU-samarbejdet danner
rammerne for vores liv her i Danmark. Derfor er det bydende nødvendigt, at politikerne tager et samlet
skridt for at få rykket EU langt højere op på dagsordenen - uanset hvad de måtte mene om EU. Hver gang
MF'erne ikke gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i EU-stof og give deres mening til kende, er deres
stilhed en kæp i hjulet på det, som vores demokrati i 2020 hungrer allermest efter - nemlig en reel,
offentlig samtale om EU. Både på Christiansborg og ude i de danske hjem. Det vil selvsagt have fatale
konsekvenser for demokratiet, hvis vi ikke formår at styrke EU-oplysningen og samtalen om EU. Her skal politikerne være deres ansvar bevidst som borgernes repræsentanter.
Jeg tror fuldt og fast på, at danskerne ønsker at debattere EU-politik og lade deres stemme blive hørt. I kølvandet på Brexit og en historisk høj valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget har flere danskere fået øjnene op for vigtigheden af, at vi taler om det europæiske samarbejde og deler vores visioner for EU's fremtid. Denne folkelige interesse må politikerne ikke lade løbe ud i sandet. De skal gribe den fantastiske mulighed, det er at debattere EU-politik og Danmarks fremtid i Europa.
Hermed en opfordring til Folketingets medlemmer: Skab meget mere Europa-debat. Tal om, hvad der rører sig i EU. Vis, at I følger med. Prøv at forstå og sæt jer ind i, hvad danskerne mener om EU-forhold.
For demokratiet trives, når vi taler om EU på et oplyst og sagligt grundlag. Demokratiet sejrer, når vi taler sammen med en respekt for den mangfoldighed af holdninger, som kan rummes i det danske demokrati. Jeg tror virkelig på samtalen som middel til at styrke forståelsen for ens medborgere, og jeg tror på, at vi får et mere levende demokrati, hvis EU bliver et helt centralt emne i debatten.
Bragt i Jyllands-Posten d. 8/2.20.
To stemmer til EU-valg
Victoria Brohus, stifter af bloggen ’EU bider ikke’.
Kommissionsformand von der Leyen ønsker at afholde en demokratikonference i EU. Her håber jeg,
at politikerne beslutter at give befolkningerne to stemmesedler og ene og alene lader det være op til os at
vælge næste kommissionsformand, skriver Victoria Brohus i dette debatindlæg.
Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har mange visioner for en demokratisering af det
fremtidige samarbejde i EU. Som en, der beskæftiger sig med EU-oplysning til daglig, hæfter jeg mig især
ved den toårige demokratikonference, hun ønsker at afholde.
Her skal Spitzenkandidat-processen bl.a. diskuteres. Den tvinger Det Europæiske Råd til at foreslå en
kommissionsformand »under hensynstagen til valget til Europa-Parlamentet«. Siden indførelsen i 2014 har
processen været en fuser, men med von der Leyens løfter har vi en unik mulighed for at ændre strukturerne
i EU-maskineriet – til glæde for det europæiske demokrati og den europæiske offentlighed.
Det glæder mig, at von der Leyen faktisk ønsker en reel samtale om det europæiske demokrati. Det er vi mange europæere, der længe har hungret efter. Derfor håber jeg også, at den nye EU-ledelse vil gennemføre en traktatændring, som ene og alene lader det være op til EU’s borgere at bestemme, hvem der skal være den næste kommissionsformand.
Giv os – med andre ord – to stemmesedler til næste europaparlamentsvalg. Giv os en transnational valgkamp, så vi undgår, at kommissionsformandsposten bliver pakket ind i uigennemskuelige politiske spil og interesser.
Lad os i stedet styrke den europæiske offentlighed og EU-oplysningen i medlemslandene. Lad os give den værdifulde indflydelse til borgerne, så flere europæere forhåbentlig bliver bevidste om, hvad deres stemme betyder. Måske vil det også få flere borgere til at gå ned i stemmeboksen på valgdagen næste gang.
For jeg tror på, at det er i den herredømmefri samtale med hinanden, at demokratiet virkelig trives. At det er, når vi giver vores tid til hinanden og faktisk lytter til dem, vi er uenige med, at vi virkelig kan indfri demokratiets idealer.
Jeg håber på, at von der Leyen og de europæiske statsledere vil lytte til europæerne og give dem, hvad de ønsker sig: oplevelsen af, at deres stemmer bliver hørt.
Selv om EU’s ledelse dermed må overgive en del af deres egen magt til befolkningerne i EU, er det også mit håb, at de er villige til at betale prisen for vores alle sammens demokrati. For det ville i sandhed være den største demokratiske gave, de kunne give befolkningerne.
Bragt i Information d. 11/9.19.
Vi må insistere på samtalen om EU - for demokratiets skyld
Hvorfor er det europæiske samarbejde vigtigt for helt almindelige mennesker som dig og mig?
Hvorfor er det nødvendigt, at vi kender til EU-politik?
Og hvilken forskel gør det egentlig, om vi rent faktisk deltager i den hastigt skrumpende EU-debat?
Svaret på alle tre spørgsmål skal findes i ét enkelt ord: demokrati.
Alt for længe har vi reduceret demokratiet til et politisk system inden for landets egne grænser.
Vi har sat lighedstegn mellem det og Folketinget. Og det er bestemt ikke forkert, men ej heller hele
sandheden. For demokrati er så meget mere end blot folkestyre i nationalstater.
Demokrati er måden, vi møder andre mennesker på. Demokrati er at insistere på den herredømmefri
samtale med hinanden. Demokrati er retten til at have en holdning. Demokrati er sandhed og
oplysning. Demokrati er rummelighed og anerkendelse af en mangfoldighed af holdninger.
Demokrati er spørgsmål og nysgerrighed. Demokrati er deltagelse.
Og alle disse definitioner af selve demokratiet og dets værdier skal vi kæmpe en utrættelig kamp for at værne om. Derfor er det overhovedet ikke ligegyldigt, om vi diskuterer EU-politik, og hvor meget vi gør det. Det er ikke underordnet, om vi kun hiver Unionen frem en gang hvert femte år til Europaparlamentsvalget. Det er langt fra ubetydeligt.
Vi bliver nødt til at insistere på samtalen om EU, på at møde hinanden i vores mange spørgsmål, tvivl og visioner, på at blive klogere sammen og på at oplyse om EU-stof på en saglig og neutral måde. Vi må kræve, at politikerne tager stilling til EU-politik, og at medierne dækker det.
For vi skal passe på demokratiet – og det gør vi helt enkelt bedst ved at holde samtalen om EU i hævd. For det er midt i den, at demokratiet virkelig trives. Det er midt i den, at demokratiet sejrer.
Vi står derfor med et enormt fælles ansvar for ikke at lade demokratiet svinde væk mellem hænderne på os. Det udfordrer grundlæggende vores demokrati, at vi taler så uhyggelig lidt om det europæiske samarbejde.
Når EU-politik spiller en mindre og mindre rolle i vores daglige liv og i den offentlige debat, så ser vi helt enkelt en dalende lyst til at deltage i demokratiet – både nede i stemmeboksen, i debatterne og i politikudviklingen. Jo mindre vi taler om EU, jo mere mystisk virker EU-samarbejdet og jo mere opgiver vi at holde os orienteret og tage del i idéudviklingen for fremtidens Europa. Og når vi ikke giver vores stemme til kende og ikke er med til at forme morgendagens EU, ja, så mister vi også en følelse af ejerskab over Unionen. Og når vi så ikke længere kan se os selv i demokratiets krav om deltagelse, så begynder alle de førnævnte værdier pludselig at fremstå overflødige.
Så uanset hvad vi hver især måtte mene om EU, hvilke følelser der end måtte være knyttet til samarbejdet, hvor både kedeligt, kompliceret og uoverskueligt EU-stof end måtte fremstå, er det altafgørende, at vi skaber rammerne for en reel EU-dialog i vores samfund. En dialog som understøttes af gennemarbejdet EU-oplysning, fokus og tid i medierne, debatter og let tilgængelig og forståelig information. Og i øvrigt en vilje og indsats fra os borgere til at deltage i demokratiet og derved gå på opdagelse i EU-områdets mange facetter.
Vi må aldrig undervurdere vigtigheden i at insistere på EU-samtalen. Det handler i bund og grund om demokratiets overlevelse.
Bragt på Debatt.dk d. 25/8.19.
Vi skal turde tale om EU
Victoria Brohus, 19 år, stifter af bloggen ”EU bider ikke”.
Der er meget, der tyder på, at folketingsvalget bliver afholdt samme dag som Europaparlamentsvalget.
Det, mener jeg, er en mulig katastrofe, fordi jeg frygter, at hele vores offentlige debat om EU således
bliver sat i baggrunden til fordel for indenrigspolitik både i debatter og i medierne. Jeg mener, at denne
nedprioritering af en reel EU-debat og en EU-dækning i forbindelse med Europparlamentsvalget, ville
være dybt skadeligt for vores europæiske offentlighed, for vores demokratiske samtale om EU og for
borgernes følelse af at EU også vedrører dem, nøjagtig ligesom Folketinget gør. Jo mindre vi taler om
EU, jo mindre vi virkeliggør EU’s betydning og tør sætte ord på vores tanker om EU – både de gode og
de dårlige – jo mere udfordrer vi selve demokratiet. Og det er dét, der er min anke ved det scenarie, at
de to valg skulle løbe af staben samme dag.
Jeg vil gøre, alt hvad jeg kan for at bidrage til en demokratisk debatkultur om EU i Danmark. Både i
forbindelse med Europaparlamentsvalget, men også generelt, så vi ikke glemmer samtalen om EU og kun hiver denne frem hvert femte år. Derfor startede jeg min blog, ”EU bider ikke”, og den har til formål at oplyse om EU på en objektiv og saglig måde, så demokratiet, med alle dets mangfoldige holdninger og overbevisninger, trives. For jeg ønsker inderligt, at vi i hele Europa udvikler det, som den tyske filosof og sociolog, Jürgen Habermas, kalder for ”den herredømmefri samtale”, hvor sandhed, troværdighed og retfærdighed er i højsædet og fuldstændig afgørende for debatten. Men den form for samtale, tror jeg, bliver noget nær umulig at opnå, såfremt de to valg bliver afholdt samtidig, og Folketingsvalget forventeligt kommer til at dominere valgkampen.
Valget til Europaparlamentet er – ligesom valget til Folketinget – en demokratisk procedure, når det er bedst. Vi vælger vores repræsentanter ved direkte, anonyme valg, og de er vores stemme i Europaparlamentet. Det gør valget uhyre vigtigt, for hvis vi ikke taler om EU, hvis ikke EU fylder i medierne, gaderne og debatterne, så står vi en situation, hvor selve demokratiet er på spil, og hvor EU ikke afspejler befolkningens ønsker. Så vi skal turde tale om EU, og vi skal turde at være uenige om EU, for denne uenighed er helt i orden – det er faktisk en hjørnesten i demokratiet. Men hvis vi ikke taler om EU, så skrumper vores demokrati ind til nærmest ingenting. Og det kan vi ikke være bekendt.
Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 21/4.19.